Mette Frederiksen ophævede skattestoppet, da hun tiltrådte som statsminister, og hun har været særdeles aktiv i skattepolitikken siden.
En opgørelse fra Finansministeriet viste således i denne uge, at Mette Frederiksen allerede har hævet skatter og afgifter 17 gange, siden hun tiltrådte. Det drejer sig bl.a. om skat på arbejdsgiverbetalt telefon, højere arveskat på familieejede virksomheder og højere tobaksafgifter. Omvendt er der gennemført syv mindre skattelettelser, f.eks. lempelse af afgifter på elbiler.
Den samlede skatteregning (netto), der venter danskerne, stiger fra godt fire mia. kr. i år til godt otte mia. kr. i 2023 (før tilbageløb og adfærd). Det svarer til en skattestigning på ca. 2.700 kr. i gennemsnit pr. familie. Det er den forkerte vej at gå i et land, hvor familiernes husholdningsbudget i forvejen er stærkt begrænset af OECDs næsthøjeste skattetryk.
Løkke-regeringen pålagde sig selv et skattestop i 2015. Det blev ikke holdt 100 pct., men det betød, at antallet af skattestigninger blev begrænset. Under Løkke blev skatterne netto lettet med 22 mia. kr. (før tilbageløb og adfærd).
Erfaringen under Mette Frederiksen er hidtil, at »fleksible skatter« er lig med højere skatter. Man må undre sig over de mange skattestigninger. Dels har de været helt unødvendige, da der på finansloven var et stort frit råderum på ca. 3,5 mia. kr. Dels indebærer finanslovens afgiftsstigninger, at uligheden stiger (afgifter rammer ofte lavindkomster hårdest). Desuden viser regeringens egne tal, at alle indkomstgrupper (lavindkomster, middelindkomster og de rige) bliver fattigere af regeringens finanslov pga. de mange skattestigninger.
For en del borgere i Danmark vil der være tale om 18 og ikke 17 skattestigninger, hvis regeringens udligningsreform gennemføres. Her tænkes på de borgere, der bor i de 23 kommuner, der som følge af udligningsreformen forventes at komme til at betale mere i skat. Også her må man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor regeringen vil gennemføre udligningsreformen. Der bliver i forvejen udlignet rigtig meget mellem danske kommuner.
Regeringen skal nu i gang med at levere politiske tiltag, der giver en reduktion i CO2-udledningen på 70 pct. frem mod 2030. Den billigste og mest effektive måde at gøre det på er via en ensartet CO2-afgift. Selvom det er den mest effektive håndtering, bliver skatteforhøjelsen i givet fald meget markant og muligvis den største i nyere danmarkshistorie.
Mette Frederiksens socialdemokratiske forgænger, Helle Thorning-Schmidt, øgede beskæftigelsen med 36.000 personer via reformer og lettede skattetrykket lidt. Det kaldte Thorning at gå »reform-amok«. Mette Frederiksens økonomiske politik har indtil videre reduceret beskæftigelsen med 800 personer. Det vil sige, at hun går baglæns i den økonomiske politik. Og hun har øget skatterne 17 gange svarende til otte mia. kr. Hvis det fortsætter i det spor, bliver der tale om, at Mette F er gået »skat-amok«.
