I påsken fik en fattigdomsopgørelse fra Eurostat stor opmærksomhed. Eurostats opgørelse viste, at Danmark er det land ud af 7 EU-lande, hvor de unge har størst risiko for at blive fattige.
Det gælder 26 procent af de 15-29-årige i Danmark, ifølge Eurostat, som er EUs pendant til Danmarks Statistik. Vi overgår Grækenland og Spanien, der lå nr. 2 og 3. Bedst så det ud i lande som Slovenien og Tjekkiet. Her var risikoen for fattigdom mindst.
Det er et helt forvrænget billede, Eurostat tegner af tilstanden i Danmark. Bundplaceringen skyldes paradoksalt nok, at unge i Danmark er rigtig godt stillet, og at de har udsigt til en lys fremtid med en høj levestandard. Der er flere kritikpunkter af undersøgelsen. Overordnet har Eurostats fattigdomsmål ikke noget med fattigdom at gøre. Fattigdomsgrænsen fastsættes af Eurostat til 60 procent af medianen målt ud fra disponible indkomster (dvs. indkomst efter skat) i et enkelt år. Det har intet med fattigdom at gøre i Danmark.
I Danmark svarer 60 procent af medianindkomsten til 144.000 kroner om året efter skat, ifølge Eurostats opgørelse, mens grænsen for eksempel svarer til 62.000 kroner i Grækenland og 102.000 kroner i Spanien. Enhver kan se, at 144.000 kroner årligt efter skat for en enlig 18-årig ikke har noget med fattigdom at gøre. Før skat svarer det til cirka 208.000 kroner. Den høje fattigdomsgrænse for Danmark skyldes en høj levestandard i Danmark, og at de unge efter midlertidig lav indkomst som for eksempel studerende derfor har udsigt til nogle af de højeste lønninger i EU, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
En væsentlig årsag til, at Danmark har relativt mange i lavindkomstgruppen blandt de 15-29-årige, er således, at mange unge danskere er studerende, og dermed typisk har en (midlertidigt) lav indkomst. Efter studierne venter dog som nævnt typisk en relativ høj indkomst. Studerende indgår heller ikke i Thorning-regeringens fattigdomsdefinition - det er en frivillig og midlertidig situation.
Danske studerende får desuden verdens højeste SU. Cirka dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge i gennemsnit. Desuden er der ikke brugerbetaling på uddannelse. Det er 100 procent skattefinansieret. Spørgsmålet er om, der overhovedet er et land i verden, hvor studerende får mere offentlig støtte?
Blandt dem, Eurostat definerer som fattige, er unge, der tager et sabbatår med for eksempel et halvtidsjob, inden de skal starte på universitetet. Det er absurd at kalde dem for fattige. Desuden kan lærlinge indgå som fattige, selvom de kan se frem til pæne lønninger, når de er færdiguddannede. Det er selvfølgelig også absurd at betragte lærlinge som fattige. De danske lærlingelønninger er meget høje i en international sammenligning.
En anden årsag til, at Danmark har mange unge med lav indkomst er, at danske unge flytter tidligt hjemmefra. Danmark har den næstlaveste gennemsnitsalder (21 år) ift. at flytte hjemmefra blandt EU-lande. Unge i Slovenien er knap 30 år, før de flytter hjemmefra. I opgørelsen af lavindkomstgruppen tages der højde for hele familiens indkomst, og bor man hjemme, får man i statistikken del i forældrenes indkomst. Flytter man hjemmefra, har man derfor som for eksempel studerende eller lærling en lavere indkomst, end hvis man bor hos sine forældre. En nærliggende forklaring på, at så mange unge flytter hjemmefra er, at de har økonomiske midler til at leje en bolig. Og det skal ikke mindst ses i lyset af den høje danske SU.
Bragt i Berlingske den 17. april 2023
