EU vil indføre mindstelønninger i alle medlemslande. Hvordan og hvor meget Danmark vil blive påvirket af de nye regler, er endnu uklart. Mere klart er det, at mindstelønningerne – i modsætning til hvad mange tror – vil skade de lavestlønnede.
Debatten om mindstelønninger har – særligt i USA – været meget politiseret. Og måske netop derfor er forskellige opgørelser af den samlede litteratur kommet frem til forskellige konklusioner.
Nogle økonomer mener, at mindstelønninger reducerer beskæftigelsen, mens andre mener, at mindstelønninger ikke har nogen effekt.
Lige netop i forhold til mindstelønninger er økonomerne altså uenige om, hvorvidt højere priser reducerer efterspørgslen. Men i en ny opgørelse af litteraturen forsøger David Neumark og Peter Shirley fra University of California at præcisere debatten.
Det gør de bl.a. ved at fokusere på de estimater af effekten, som forfatterne bag hvert af de 70 inkluderede studier selv vurderer som de bedste og mest centrale.
Denne fremgangsmåde giver en fordel i forhold til tidligere opgørelser, som medtager alle estimater – også estimater, som forfatterne til de enkelte studier ikke selv finder valide. Det kan f.eks. være estimater fra modeller, som alene er medtaget som en form for følsomhedsanalyse. Neumark og Shirley undgår altså de mindre valide estimater, der slører tidligere opgørelser.
På baggrund af deres gennemgang konkluderer Neumark og Shirley, at der er en klar overvægt af studier, der finder, at højere mindstelønninger reducerer beskæftigelsen.
De finder også, at effekten bliver tydeligere og tydeligere, jo mere fokuserede studierne er (studier, der kigger direkte på lønmodtagere, der rammes af mindstelønninger, finder tydeligere effekter end studier, der ser på f.eks. hele brancher, hvor en stor del af medarbejderne tjener over mindstelønnen og derfor ikke berøres direkte).
Når alt kommer til alt, dokumenterer Neumark og Shirley altså det, alle økonomer er enige om på næsten alle markeder: Højere priser på en vare fører til lavere efterspørgsel efter varen. Og dette gælder også på arbejdsmarkedet. Men studiet fra Californien fanger næppe alle konsekvenser af mindstelønninger.
Forskerne ser nemlig udelukkende på beskæftigelsen og medtager derfor ikke konsekvenser i form af f.eks. dårligere arbejdsforhold (løn er kun én af de parametre, en arbejdsgiver kan skrue på for at tiltrække arbejdskraft. Er arbejdsgiveren tvunget til at sætte lønnen op, kan han kompensere ved at skære ned på andre goder i ansættelsesforholdet).
Resultaterne viser, at et samlet folketing – med opbakning fra bl.a. fagbevægelsen – har gjort ret i at bekæmpe EU’s ønske om mindstelønninger.
Desværre har det efter alt at dømme været forgæves, og nu ser det ud til, at de lavestlønnede (som bl.a. omfatter unge tidligt i deres karriereforløb) kommer til at betale prisen.
Bragt i Børsen d. 26. juli 2022.
