AT BLIVE TIL som samfundsborger i folkeskolen - vores velfærdssamfunds tilbud til alle os forældre og alle vores børn, begynder og slutter med følelsen af at være knyttet til et fællesskab.
Ikke som en tanke, ikke som en fornemmelse, men som en måde at være dansker på. Det er i hvert fald idéen. Her skal barnet uddannes og dannes. Folkeskolen er tænkt som stedet hvor kulturen deles; her dannes vilje, værdier og bevidsthed.
Folkeskolen blev skabt som et nationalt redskab til at uddanne hele folket. Tankerne var store, og der var højt til loftet. Og det er der stadig. I formålsparagraffen for folkeskolen hedder det blandt andet, at folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der skal forberede dem til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Folkeskolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Hvordan ser dagens virkelighed så ud i børnehøjde? Børnenes trivsel i folkeskolen måles hvert år af Børne- og Undervisningsministeriet. Andelen af elever med høj generel trivsel for børn i 4. til 9. klasse er faldet fra 92,9 procent i 2016/17 til 87,4 procent til i 2022/23. Det kan synes som en høj, generel trivsel, der kun er faldet svagt gennem perioden. Hvis man i første omgang vender præsentationen af trivselsudviklingen rundt, så var der i 2016/17 7,1 procent af børnene som ikke oplevede høj generel trivsel. Dette tal er næsten fordoblet til 12,6 procent i 2022/23. Der er med andre ord næsten dobbelt så mange børn, som oplever forskellige aspekter af mistrivsel - når man spørger dem.
Ser man dybere i tallene, gemmer der sig nogle besvarelser som bliver ubehagelig læsning. Her er enkelte nedslag: Når børnene i 4. til 9. klasse bliver spurgt, føler hver anden dreng og tre ud af fire piger i højere eller ringere grad sig ensomme i skolen. Ligesom hver fjerde dreng og hver tredje pige i højere eller ringere grad oplever at være blevet mobbet.
Når børnene i 0. til 3. klasse bliver spurgt: ”Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?” svarer halvdelen af alle børn i højere eller ringere grad, at de har en oplevelse af at blive drillet. På spørgsmålet: ”Føler du dig alene i skolen?” svarer hver tredje dreng og hver anden pige i indskolingen, at de i højere eller ringere grad føler sig alene i skolen.
Særligt børn med særlige behov bliver udfordret af lavere skoletrivsel. Børns Vilkår kan vise, at hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Hvert femte barn med særlige behov mener, at de sjældent eller aldrig lærer dét, de gerne vil i skolen, og dobbelt så stor en andel af børn med særlige behov er altid eller for det meste bange for at blive til grin i klassen.
SAMMENHÆNGEN MELLEM læring og trivsel er kompleks og tæt forbundet.
Trivsel spiller en afgørende rolle i et barns evne til at lære og præstere godt i uddannelsesmæssige sammenhænge. Når et barn føler sig godt tilpas, er det mere tilbøjeligt til at være åben over for nye idéer, koncentrere sig om opgaver og fordybe sig i læring. Stress, angst eller andre negative følelser kan på samme måde hæmme barnets evne til at fokusere og lære effektivt.
Trivsel og læring er på denne måde tæt forbundet. At fremme trivsel i folkeskolen er derfor afgørende for at skabe optimale betingelser for læring.
Et eksempel på denne sammenhæng mellem trivsel og læring, kan ses i den seneste Pirls-undersøgelse. Den viser, at børnene i fjerde klasse har sværere ved at forstå, hvad de læser end på noget tidspunkt inden for de seneste 15 år. Faktisk kan op mod 25 procent af eleverne kategoriseres som svage læsere. Noget som de klarer bedre i lande som Sverige og Finland.
Og for at gøre det mere konkret i et dansk perspektiv: Afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større siden 2016. Drenge læser signifikant dårligere end piger. Forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er dog i gennemsnit 20 gange større end kønsforskellen. Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes gennemsnitlige læsescore. Stadig flere elever føler sig trætte eller sultne i skolen. Oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes gennemsnitlige læsescore. De ressourcestærke forældres børn klarer sig bedst. Folkeskolen er stedet, hvor dette udspiller sig, og den formår ikke at bryde dette mønster.
SOM SITUATIONEN ER NU, reproducerer folkeskolen med den nuværende praksis, den ulighed som eksisterer uden for skolen. Det betyder, at de sociale og økonomiske uligheder, der findes i samfundet, forstærkes eller opretholdes gennem folkeskolens virksomhed. Det har betydelige konsekvenser for elevernes fremtidige individuelle muligheder, men også for samfundsøkonomien som helhed.
Vi bruger ikke få penge til folkeskolen, sammenlignet med andre OECD-lande. Vi bruger for eksempel flere penge end de gør i Finland. Og samtidig er vi et af de lande i OECD, som har mest obligatorisk undervisning. Også væsentlig mere obligatorisk undervisning end de finske elever har.
Hvorfor er det så svært for et velfærdssystem som folkeskolen at sikre alle børn en velkommen plads i et inkluderende fællesskab som folkeskolen?
Spørgsmålet er, om folkets skole, som hele folket betaler for gennem skatten, også gavner hele folkets børn? Ord som åndsfrihed, ligeværd og demokrati runger i lyset af mange børns virkelighed, temmelig hult, når folkets skole i stigende grad lader de svage i stikken.
I DANMARK UNDERVISER de bedste lærere de socialt bedst stillede børn, Samtidig har fagforeninger med for meget magt skabt en usund lønstruktur, hvor vi ikke belønner lærere som trækker et større læs end gennemsnittet. Det er for eksempel interessant, at vi lønner lærerne dårligere, end de gør i Finland. Vi burde måske i højere grad belønne dem, der formår at løfte de svageste. Dem, der kan modvirke den stigende ulighed, der skabes via folkeskolens nuværende praksis. Måske skulle vi i højere grad lade private skoler få mulighed for at tage sig af de svageste ved at give dem muligheden. Det er svært i dag, fordi statstilskuddet til privatskoler udregnes efter en procentandel af udgifterne til folkeskolerne - koblingsprocenten, der er på 76. Det giver begrænsede midler til specialundervisning, ringe mulighed for oprettelse af specialklasser, udhuling af mulighed for fripladser etc. Privatskoler har desuden en høj forældrebetaling, som i sig selv skaber ulige adgang for børn. Der er derfor ingen eller meget begrænsede muligheder for dygtige privatskoler til at specialisere sig i at tage sig af de børn, som var dem, der i højeste grad kunne bruge deres tilbud.
Dette er et politisk ansvar. Hvordan forvalter I, kære politikere, vores børns potentialer? Det går den forkerte vej. Læsefærdigheder er ét element - men det er gået samme vej med 4. klasses elevernes matematik og naturfagskompetencer, hvilket vi kan se i de såkaldte Timms-målinger.
Hvilke tanker gør I jer på Christiansborg? Som udviklingen er nu, udhuler jeres handlingslammelse frihedsbegrebet og afdemokratiserer demokratiet. Et demokrati som det danske lever gennem at forløse børns potentialer og i processen skabe basis for social bæredygtighed og social retfærdighed. Respekten for barnet, dets trivsel, uddannelse og dannelse er folkeskolens grundlag og afgørende for såvel børnenes som landets fremtid.
Bragt i Kristeligt Dagblad den 2. oktober 2023
