I dag betragter vi kolonisering som en illegitim styreform. Men det er vigtigt, at et eventuelt kolonihistorisk museums historieformidling ikke bliver kidnappet af forsimplede og ideologiske dagsordner, såsom identitetspolitiske eller kapitalismekritiske, skriver Martin Ågerup.
Hvis Danmark skal have et kolonihistorisk museum, bør det ledes af folk med faghistorisk og museumsfaglig viden. Fokus bør være på at formidle en bred, nuanceret og tværfaglig viden om dansk kolonialisme i Grønland, Indien, Afrika og de Vestindiske øer.
I dag betragter vi kolonisering som en illegitim styreform. Men det er vigtigt, at et eventuelt kolonihistorisk museums historieformidling ikke bliver kidnappet af forsimplede og ideologiske dagsordner, såsom identitetspolitiske eller kapitalismekritiske.
At kolonisering er illegitimt, indebærer ikke nødvendigvis, at alt, hvad der kom ud af den, var skidt. Hong Kong er i dag et af verdens rigeste lande. Det havde næppe været tilfældet, hvis landet ikke havde været en britisk koloni.
Omvendt var belgisk overherredømme en katastrofe for Congo. Generelt tyder forskning på, at tidligere britiske kolonier klarer sig bedre end for eksempel tidligere franske eller spanske kolonier. Havde Indien i dag været verdens største demokrati uden sin kolonitid?
Nuancerne er vigtige
Slaveriet er et stærkt kritisabelt aspekt af kolonitiden, som skal behandles grundigt. Og det er vigtigt, at nuancerne kommer med. Det var ikke Vesten, der opfandt den afrikanske slavehandel. Den arabiske verden samt det Osmanniske Rige har siden 700-tallet bedrevet slavehandel i Afrika og estimeres at have taget i alt 17 millioner slaver.
Afrikanske stammer førte krig mod hinanden for at tage slaver, som de kunne sælge. Afrikanske fyrster tjente store summer på at sælge slaver videre til tyrkere og arabere - og siden til europæerne.
Vesten – og Danmark - videreførte og intensiverede denne slavehandel. Cirka 12,5 millioner slaver vurderes at være taget til den transatlantiske slavehandel. Det bør beskrives.
Men det bør også beskrives, at det var den vestlige liberale oplysningstænkning med fokus på individets rettigheder, som banede vejen for slaveriets ophør i det meste af verden. For eksempel var Adam Smith erklæret modstander af slaveri. Vesten opfandt ikke slaveriet, men det var Vesten, der tog de første skridt til at afskaffe det.
En dårlig forretning
Selv i dag lever millioner fortsat som slaver, fortrinsvis i Afrika, Mellemøsten og Asien. Det bør et kolonihistorisk museum minde os om. I Mauretanien, hvor slaveri formelt blev afskaffet i 1981, anslås det, at op imod 15 procent af landets befolkning fortsat lever som slaver.
Endvidere bør et kolonihistorisk museum belyse, hvor samfundsøkonomisk elendig en forretning slaveriet var for kolonimagterne. Statsmagten måtte gentagne gange skyde penge i slavehandlen, som gav underskud.
Salys buste af Frederik 5., som Anonyme Billedkunstnere smed i Københavns havn i 2020, var ikke finansieret af blodpenge fra slaveri, som gruppen påstod, men af Asiatisk Kompagni, hvis altdominerende hovedindtægt kom fra tehandel med Kina. Ikke fra slaveri.
Det gule palæ i Amaliegade i København blev ifølge historiker Kåre Lauring i hans fremragende værk Slaverne dansede og holdt sig lystige (2014) ikke ”(...) opført af en mand, der har tjent en formue på slavehandel. Tværtimod, det er opført af en mand, der, efter at have tjent en formue, satte den over styr på slavehandel”.
Slavehandlen blev holdt i live af statsmagten via subsidier til de selskaber, der handlede med slaver, ligesom staten i perioder nationaliserede slavehandlen. Alene statens udgifter til forterne på Guineakysten svarede ifølge Lauring til salgsprisen for en hel skibslast med slaver, hvilket skal ses i forhold til, at Danmark i gennemsnit afsendte tre slaveskibe om året.
Beskriv samhandlen
Slaveriet var barbarisk, men økonomisk spillede det ikke nogen væsentlig rolle. Selv i USA. Bomuldproduktionen udgjorde omkring 1836 cirka fem procent af økonomien i slaveriets USA. Og det var nordstaterne - uden slaver -, der økonomisk var de stærkeste.
Da slaveriet blev forbudt, faldt produktionen af sukker og bomuld ikke bort, priserne steg ikke permanent og udenrigshandlen med disse varer forsvandt ikke. Velstanden blev ved med at stige. Allerede Adam Smith forstod, at slaveri – ud over at være umoralsk – også var til skade for de lande, der benyttede sig af det, fordi slaver var en dyr form for arbejdskraft.
Ansætter man frie mænd, skal man ikke bruge udgifter på at holde dem fanget, og de har en egeninteresse i at være så produktive som muligt, ræsonnerede Smith.
Det var handlen med varer med omverdenen, som de europæiske kolonimagter, heriblandt Danmark, tjente penge på i kolonitiden – ikke slaveriet. Og derfor bør et kolonihistorisk museum grundigt beskrive samhandlen – både den transatlantiske, indiske og østasiatiske.
(Bragt i Altinget 3. december 2021)
