Før sommerferien kom Finansministeriet med den glædelige nyhed, at råderummet på de offentlige finanser i 2030 er opjusteret med 16 milliarder kroner.
Størstedelen af opjusteringen (10 milliarder kroner) skyldes, at Finansministeriet har fået et mere positivt syn på dansk økonomi og arbejdsmarkedet.
Det betyder, at det samlede råderum nu er på 64 milliarder kroner i 2030. Råderummet er kort sagt den årlige sparegris, som politikerne har til at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne frem mod 2030. Og er vel og mærke samtidig med, at der er sunde offentlige finanser, og målet om et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i 2030 overholdes.
Oprustningen af forsvaret og opfyldelse af NATO-målsætningen: at forsvarsudgifterne skal udgøre to procent af BNP, trækker knap 14 milliarder kroner på råderummet, mens der er reserveret 2,5 milliarder kroner til en grøn fond. Desuden ønsker SVM-regeringen at afsætte midler til det demografiske træk - herunder det stigende antal ældre. Det lægger beslag på cirka 21 milliarder kroner. Herudover er der altså fortsat et frit råderum på cirka 27 milliarder kroner.
SVM-regeringen har fremlagt et regeringsgrundlag med en række reformer, blandt andet besparelser på jobcentrene for tre milliarder kroner, højere løn til offentligt ansatte for tre milliarder kroner og personskattelettelser for fem milliarder kroner. Desuden har SVM for nylig fremlagt et sundhedsudspil, hvor der er afsat fem milliarder kroner af råderummet i 2030.
Samler man alle SVMs forslag og det frie råderum på cirka 27 milliarder kroner, er der fortsat en betydelig reserve på knap 17 milliarder kroner i 2030 ifølge CEPOS' opgørelse.
Det er disse 17 milliarder kroner, som SVM-regeringen efter opjusteringen af råderummet internt skal blive enige om at fordele.
Venstre og Troels Lund Poulsen har fremhævet, at opjusteringen af råderummet blandt andet skal gå til skattelettelser. Og det er da også begrænset, hvor meget af det eksisterende råderum SVM har afsat til skattelettelser: Kun cirka 10 procent af råderummet (syv ud af de 64 milliarder kroner) er afsat til lavere skat. Det taler for, at en pæn del af reserven bruges på lavere skat. Bruges hele reserven på 17 milliarder kroner på lavere skat, stiger andelen fra ti procent til knap 40 procent.
Omvendt: Hvis SVM bruger hele reserven på at øge det offentlige forbrug, så vil den samlede forbrugsvækst (ekskl. forsvar) frem til 2030 stige til over en procent årligt. Det er dobbelt så højt som Venstres oplæg i valgkampen på 0,5 procent og også højere end Socialdemokratiets oplæg på 0,75 procent. Det ville være højst besynderligt, hvis en SVM-midterregering planlægger højere vækst i det offentlige forbrug, end S foreslog i valgkampen. SVMs nuværende planer indebærer en vækst på 0,65 procent - dvs. et kompromis mellem V og S.
Så Troels Lund Poulsen har noget at have forhåbningerne om lavere skat i. Men hvad kan han få for de 17 milliarder kroner? Først og fremmest vil jeg anbefale, at top-topskatten lægges i graven. Den giver et beskedent provenu på 0,7 milliarder kroner og er en skadelig skat på nogle af de mest produktive danskere.
Faktisk er reserven på 17 milliarder kroner så stor, at man kan indføre en flad skat på 39 procent, hvor skatten i dag er på op til 56 procent på den sidst tjente krone. En flad skat på 39 procent fås ved at fjerne topskatten og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. En anden mulighed er, at man afskaffer både elafgift og arveafgift, samtidig med at topskattegrænsen hæves til en millioner kroner, mens SVM-forslagene om top-topskat og ny mellemskat bortfalder. Så mulighederne for lavere skat er mange og store.
Glem derfor alt om krise for de offentlige finanser. Råderummet er stort, og det er fuldt ud ansvarligt at reservere en stor del til lavere skat til danskerne.
Bragt i Berlingske den 31. juli 2023.
