Har Nicolai Wammen mistet grebet om den offentlige beskæftigelse?

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af offentligt ansatte er vokset med 34.000 fra pandemien begyndte i februar 2020 og frem til maj 2022. Der er tale om en stigning på fire procent Og den offentlige beskæftigelse sætter i år rekord.

Aldrig har der været flere offentligt ansatte, og samtidig er medierne fyldt med historier om, at der ikke er nok offentligt ansatte. Det er da tankevækkende.

For godt 50 år siden var der cirka 270.000 ansatte i den offentlige sektor. I dag er der mere end tre gange så mange. Danmark har næstflest offentligt ansatte per indbygger ud af 33 OECD-lande.

En betydelig del af stigningen i den offentlige beskæftigelse kunne under pandemien begrundes med behov for mere sundhedspersonale, podere mv. Men nu er coronaen ikke længere en krise. Og så burde den offentlige beskæftigelse reduceres igen.

Finansministeriet har i deres prognoser forventet et fald i den offentlige beskæftigelse gennem første halvår af 2022. Men faldet er helt udeblevet. Det seneste tal for maj viste en lille stigning på 200 personer. Wammen ser dermed ud til at bruge coronakrisen til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse.

Den høje offentlige beskæftigelse øger presset på arbejdsmarkedet og gør det sværere for private virksomheder at besætte ledige stillinger. En ekstra offentligt ansat er lig med en færre i privat ansættelse.

Min anbefaling er, at den offentlige beskæftigelse reduceres med i størrelsesordenen 20.000 på den korte bane. Budgetforbedringen vil udgøre cirka 10 milliarder kroner. Denne budgetforbedring kan finansiere en lettelse i bundskatten på 1 procent point.

Det vil øge husholdningsbudgettet for en LO-familie med 6.000 kroner, mens et pensionistpar får 2.000 kroner ekstra. Forslaget vil reducere kapacitets- og inflationspresset i dansk økonomi. Det skyldes, at den negative aktivitetseffekt af færre offentligt ansatte er større end den positive aktivitetseffekt af skattelettelsen (erfaringsmæssigt sparer danskerne en del af lønnen op). Og desuden øges arbejdsudbuddet på kort og langt sigt. Samtidig konverteres offentligt forbrug til familievelfærd via en skattelettelse som øger familiernes husholdningsbudget.

20.000 færre offentligt ansatte behøver ikke at medføre mange afskedigelser. Meget af tilpasningen kan nås via naturlig afgang (undlade at genbesætte ledige stillinger ved jobskifte, pensionering mv.).

Venstrefløjen vil sige, at det går ud over den offentlige service.

Her vil jeg minde om, at der ikke er en til en sammenhæng mellem antallet af offentligt ansatte og den offentlige service. Udfordringen er sjældent ressourcemangel, men at pengene ikke bruges effektivt nok. En analyse fra de økonomiske vismænd viser for eksempel, at flere ressourcer til gymnasier ikke giver bedre resultater. Tilsvarende har vismændene fundet, at flere ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke påvirker børnenes efterfølgende skoleresultater mv.

Ved plejehjemsskandalen fra Aarhus blev der dokumenteret omsorgssvigt, manglende bleskift og flere ansatte talte negativt om Else. Er der nogen, der forestiller sig, at Else var blevet bedre behandlet, hvis der havde været endnu en ekstra ansat ved hendes side? Mit bud er nej. Det bedste for Else ville være, hvis hun kunne tage de 400.000 kroner en kommunal plejehjemsplads koster årligt over til et privat plejehjem, der kunne behandle hende bedre.

Helle Thornings Produktivitetskommission viste, at man kan få betydeligt mere service for de samme penge i for eksempel ældreplejen. Det kan ske ved konkurrenceudsættelse og frit valg til borgerne, så de kan vælge nye løsninger for eksempel private udbydere.

Bragt i Berlingske d. 8. august 2022.