Hvad er velfærd? Hvad betyder det egentlig? Det har jeg grublet over i noget tid.
Hvis man slår op på sproget.dk, som er et samarbejde mellem blandt andet Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur og Dansk Sprognævn, så lyder definitionen således på ordet »velfærd«:
»En persons eller gruppes sundhed, lykke og trivsel.«
Men er det ikke ret subjektivt, hvad der er vores sundhed, lykke og trivsel? Er det det samme for dig, som det er for mig?
Er det noget, staten kan definere for dig? Selvfølgelig er det ikke det!
Derfor er det også besynderligt, at venstrefløjen gang på gang fremturer med parolen »velfærd eller skattelettelser«. Og at skattelettelser er noget, der per definition står i kontrast til velfærd og altid kommer de rigeste i vores samfund til gode. Ja, som venstrefløjen siger »på bekostning af de fattige«.
Jeg selv er opvokset i Ballerup med en far, der var klejnsmed, og en mor, der var sekretær på deltid. Min barndom foregik i en helt almindelig treværelses lejlighed i Magleparken.
Vi var nødt til at passe godt på de penge, som mine forældre tjente, og der var perioder, hvor vi havde rationeringer på vores aftensmad. Jeg fik selv mit første job på den lokale tankstation, da jeg var 13 år, hvor jeg skiftede sæbevand til bilerne, fejede pladsen og fyldte varer op. For mig er dét at kunne beholde og frit bestemme over sine egne hårdt tjente penge i den grad også velfærd - også der, hvor jeg kommer fra.
Vi skal væk fra tankegangen om, at velfærd kun er noget, man kan få gennem det offentlige. Jeg går ikke med på præmissen om, at flere penge til det offentlige altid er lig med bedre velfærd.
Siden 2011 er der ansat 18.500 flere »kolde hænder« i staten. Er velfærden bedre i dag af den grund?
Analyser fra blandt andet Det Økonomiske Råd, VIVE og CEPOS har påvist, at i den offentlige sektor giver flere ressourcer ikke bedre ydelser i børnehaver, bedre undervisning i folkeskolen og gymnasier, større brugertilfredshed og så videre.
Når det offentlige bruger flere af dine skattekroner på et område, skal du således ikke forvente, at du nødvendigvis får mere velfærd ud af det. Hvis du selv får lov til at beholde en større andel af de penge, som du har tjent, kan du med sikkerhed øge din families private velfærd ved at bruge pengene til bedre mad, nyt tøj, en rejse, mere fritid og så videre.
Når du selv køber din velfærd, betaler du nemlig kun for det, som du rent faktisk får leveret. Derimod skal du betale skat, uanset hvad du får for pengene, og du kan ikke vælge at bruge din skattebetaling på andre velfærdsydelser, der bedre tilfredsstiller dig og din families ønsker og behov.
I dag betaler en typisk lønmodtager omkring halvdelen af sin løn i skatter og afgifter. Men det er altså også velfærd at kunne beholde flere af sine egne penge, og kunne vælge at bruge dem på lige præcis det, som den enkelte dansker eller enkelte familie har mest behov for.
Det er for eksempel velfærd at kunne købe en ny cykel til sine børn. At kunne lægge lidt ekstra til side til børneopsparingen. At kunne tage en tur i biografen. At kunne købe hjælp fra en professionel håndværker, frem for at bruge weekenden på gør-det-selv-arbejde, hvor man egentlig havde mere brug for og lyst til at lade op til den kommende uge sammen med sin familie. At kunne lægge flere eller bedre produkter i indkøbskurven. Eller at have råd til at holde mere fri med sin familie.
Danskerne ved bedst selv, hvad der er velfærd for dem. Derfor skal vi have et samfund med mere frihed til forskellige individuelle valg i stedet for offentlige »one-size-fits-all«-løsninger, som måske nærmere burde kaldes »one-size-fits-noone-best«-løsninger.
Bragt i Berlingske den 31. januar 2024
