Onsdag den 24. februar vil regeringen meddele, hvilke restriktioner, der skal forlænges efter 28. februar. Smittetallene er lave, men regeringen har indtil nu ikke villet ophæve nedlukningen. I det omfang, der tales om at ophæve den, siger man, at det skal ske meget gradvist og forsigtigt.
Argumentet er, at regeringen ikke vil risikere at ”miste kontrollen” med smitten. Ideen er, at hvis først smitten stiger, kan den udvikle sig eksponentielt, hvorefter man ikke længere vil være i stand til at reducere den igen. Det kan føre til, at sygehusvæsenet bliver overbelastet.
Men hvad er egentlig argumenterne for, at det er sådan, virussen opfører sig i det danske samfund? I foråret steg smitten hastigt, men den blev bragt under kontrol, da samfundet reagerede. Op mod jul steg smitten igen hastigt og til et langt højere niveau end i foråret. Det var endda på den tid af året, hvor spredning af virus har gode kår. Alligevel blev smittespredningen igen hastigt bragt under kontrol, da samfundet reagerede.
Alt tyder altså på, at samfundet ved at reagere på stigende smitte hurtigt kan bringe den under kontrol. Spørgsmålet er, hvordan smitten blev bragt under kontrol. Da smitten steg, skete der både i foråret og i december to ting. For det første begyndte befolkningen at være påpasselig ved at holde afstand, undlade at give hånd osv. Og for det andet lukkede regeringen samfundet ned. Begge dele har formentlig bidraget til at reducere smittespredningen. Men der er uenighed om, hvad der er vigtigst.
Pointen er imidlertid, at hvad enten man mener nedlukning eller individuel adfærd er vigtigst, så har det danske samfund nu to gange har vist, at vi kan nedbringe smitten. Det taler for, at Folketinget fjerner alle eller de fleste restriktioner nu. Skulle smittetallet stige til et alarmende niveau, viser erfaringerne, at vi igen kan reducere det – om det bedste våben er nedlukning eller appel til befolkningens påpasselighed er i den forbindelse ikke så afgørende. Stiger smittetallet ikke eller kun lidt, slipper vi for de meget store menneskelige og økonomiske omkostninger ved nedlukning.
Nogle argumenterer for, at det ville være forfærdeligt at skulle lukke ned igen. Men det er værre at forblive nedlukket. Og endnu værre at være nedlukket uden at vide, om det er med god grund.
Nogle vil måske hævde, at den mere smitsomme engelske variant kan indebære, at vi denne gang vil kunne miste kontrollen. Men andre lande har bragt den under kontrol. Selv i Storbritannien har man kunnet bringe smitten under kontrol. En stor andel af de mest sårbare er nu vaccineret, og vi bevæger os mod foråret, hvor smitten erfaringsmæssigt bliver mindre.
Mit forslag er altså at åbne samfundet bredt og herefter nøje følge udviklingen og gribe ind igen, hvis smitten når et alarmerende niveau. Forslaget er faktisk i fuld overensstemmelse med den ”hammer og dans”-strategi, som statsminister Mette Frederiksen lancerede i april 2020. Baseret på den antagelse, at nedlukning er det vigtigste værktøj for at hindre smittespredningen, bruger man hammeren (nedlukning) midlertidigt til at slå smitten ned. Men de økonomiske, menneskelige og sociale omkostninger ved nedlukning er alt for store til, at man kan lade nedlukningen fortsætte. Derfor holder man op med at slå med hammeren og lukker igen samfundet op. Herefter følger en dans, hvor man nøje observerer udviklingen i smitten og griber ind, hvis den stiger til alarmerende niveauer.
Denne vinter har regeringen hidtil kun fulgt første del af strategien. Vi har fået med hammeren, men Mette Frederiksen har endnu ikke budt os op til dans. Det bør ske nu.
Det kræver, at regeringen bliver langt mere åben om, hvad den opfatter som et acceptabelt og et alarmerende smitteniveau. Så kan vi som borgere indrette os efter det. De radikales Sofie Carsten Nielsen er inde på noget tilsvarende i et opslag på facebook. ”Danskerne skal kunne gennemskue, hvad planerne er, når smitten når et bestemt niveau”, skriver hun blandt andet.
Der er også brug for større fokus på, hvilke nedlukningstiltag, der ser ud til at have mest og mindst effekt på smitten. Statens Seruminstitut peger i en undersøgelse udgivet i januar klart i retning af, at smitten ikke spredes ret meget i butikkerne. Det taler for at holde butikker åbne, selv hvis smittetallet igen stiger og satse på andre restriktioner.
Det bør være tilgangen til ”hammer og dans”, hvis man mener, at nedlukning er det afgørende værktøj i skuffen. Men der er gode chancer for, at en genåbning ikke vil føre til, at smitten stiger til alarmerende niveauer. Forskningen viser nemlig efterhånden ret entydigt, at det helt afgørende for at begrænse smittespredningen er, at vi bliver ved med at holde social afstand. Det viste Seruminstituttet analyser allerede i april, hvor instituttets modeller viste, at graden af oplukning havde langt mindre indflydelse på, hvor meget smitten ville sprede sig end ændringer i folks individuelle adfærd. De lokale udbrud, vi har set, har de med at dø ud, når borgerne reagerer på den stigende smitte, snarere end som følge af statslig nedlukning. Det viser fx en analyse udført af Christian Bjørnskov og Kasper Planeta Kepp af den nordjyske nedlukning, hvor smitten faldt lige så meget i de nabokommuner, der ikke var nedlukket.
Vi ved ikke nøjagtigt, hvilke dele af vores individuelle påpasselighed, der mindsker smitten, så derfor bør vi som borgere holde fast i hele pakken: holde god afstand, undlade at kramme og give hånd, spritter hænder af, og i det hele taget holder god hygiejne. Det kan vi fortsætte med selvom samfundet genåbner. Og gør vi det, vil genåbning forventeligt ikke have den store indflydelse på smittespredningen. Til gengæld vil den have enorm positiv effekt på danskernes humør, velvære, helbred og økonomi.
For lige at slå pointen fast igen: Hvis man er af den opfattelse, at nedlukning spiller en stor rolle for graden af smittespredning og den individuelle adfærd (social afstand) en mindre, giver det stadig god mening at forsøge en omfattende genåbning. For så kan man altid lukke ned igen, hvis smitten spreder sig til et alarmerende niveau. Og så er man blevet bekræftet i, at nedlukning er afgørende for at undgå smittespredning.
(Bragt i Jyllands-Posten d. 21. februar 2021)
