Det er næppe gået nogens næse forbi, at SVM-regeringen har spillet ud med et forslag til en ny personskattereform. Altså et forslag om, at staten skal tvangsopkræve en anelse mindre i skat. I dag er de samlede skatteindtægter på ca. 1200 mia. kr. Og efter reformen vil de være ca. 7 mia. kr. lavere, svarende til en reduktion på 0,6 pct. Så nogen skatterevolution er der ikke tale om. Men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod mere frihed til skatteborgerne.
Fordelen ved skattelettelser er, at de kan bruges på lige præcis det, som den enkelte familie har mest behov for. De kunne fx bruges på en håndværker frem for at bruge weekenden på gørdet-selv arbejde. Eller på at lægge lidt ekstra til side til børneopsparingen. Man kan også bruge skattelettelsen til at holde lidt mere fri. Det er helt i orden med mig, selvom Mette Frederiksen nok vil være utilfreds. Omvendt vil nogle vælge at arbejde ekstra. Det kan fx være en sygeplejerske, der vælger at tage en ekstra vagt, fordi reformen sænker skatten på den sidst tjente krone for bl.a. 280.000 topskatteydere, hvoraf ca. 6000 er sygeplejersker.
Skattereformen er blevet mødt med kritik fra mange sider. Den er enten for stor, så der ikke er plads til ”velfærd”, eller så lille, at man ikke kan mærke den. Begge dele kan dårligt være rigtigt på samme tid. Eller også er reformen ”pilskæv” og øger uligheden alt for meget. Det er mildest talt en overdrivelse. Herunder ser jeg nærmere på, hvad der er fup og fakta om reformen. Jeg er heller ikke selv udelt begejstret, men af lidt andre årsager. Mere om det til sidst.
Plads til velfærd?
Er reformen så stor, at der ikke er plads til ”velfærd”? Nej, reformen lægger faktisk kun beslag på 10 pct. af råderummet. SVM har et historisk stort råderum på 68 mia. kr. frem til 2030, som den kan bruge på enten lavere skat eller højere offentlige udgifter. Skattereformen bruger ca. 7 mia. kr. af råderummet eller ca. 10 pct. Dvs. at regeringen uden problemer kunne have gjort skattelettelserne dobbelt så store. Faktisk er der, selv med skattereformen, plads til en vækst i de offentlige udgifter, som er dobbelt så høj, som Venstre gik til valg på. Om de højere offentlige udgifter bliver omsat til ”velfærd”, er der ingen garanti for. Mon ikke mange har svært ved at se meget ”velfærd” i, at fx SOSU'er spilder tid på dokumentation, eller i at antallet af administratorer vokser og vokser?
Er skattereformen omvendt så lille, at man slet ikke kan mærke det? Det vil jeg lade være op til læseren at afgøre: Med en årsløn over ca. 440.000 kr. inkl. pension slipper man 2900 kr. billigere i skat årligt. For topskatteydere er skattelettelsen større - op til 12.000 kr. ved en indkomst over 750.000 kr. Mange har travlt med at nedgøre størrelsen på skattelettelserne - det er jo kun et par pizzaer om måneden. Det er imidlertid et farligt argument. For med det i hånden er vejen brolagt til mange skattestigninger - ”det er jo bare et par pizzaer”. Jeg synes, 2900 kr. er et pænt beløb, men som sagt kunne lettelserne snildt have været dobbelt så store.
Jamen stiger uligheden så ikke helt vildt? Nej, reformen øger kun uligheden minimalt. Faktisk er det den skattereform de seneste 20 år, der øger uligheden mindst. Thornings skattereform fra 2012 (som bl.a. SF var med i) øgede uligheden med 4 gange så meget.
Lyder urimeligt
Det får dog ikke ulighedskritikken til at forstumme: Er man en typisk kassemedarbejder, er skattelettelsen på ca. 1800 kr. Det fik bl.a. DR til at bringe en historie om, at ”En højtlønnet får over seks gange så mange penge i skattelettelser som kassemedarbejderen”. Og det kan da umiddelbart lyde urimeligt. Men hvis man lige vender skråen, så er det ikke så mærkeligt. I dag betaler en person i top 10 pct. i gennemsnit 25 gange mere i skat end en person i bund 10 pct. Hvis man betaler meget i skat i dag, så er det jo ganske naturligt, at skattelettelsen er større, end hvis man ikke betaler så meget.
Hvis du stadig synes, at det er uretfærdigt, at skattelettelsen for højtlønnede er større end for lavtlønnede, så overvej om du også synes, at alle skulle betale samme beløb i kroner og øre, hvis der var tale om en skattestigning.
Så meget af kritikken af skattereformen er tyndbenet. Det er kritikken af top-topskatten ikke: Det er en dybt skadelig skat på de mest produktive danskere. Den giver i bedste fald et minimalt provenu, og en top-topskatteyder betaler i forvejen 18 gange så meget i skat som en gennemsnitsdansker.
Til sidst er der kun tilbage at slå fast, at det heller ikke bliver med denne skattereform, at vi får et mere enkelt skattesystem. Forenkling fylder meget i skåltaler, men altså ikke i praktisk politik. I stedet for en forenklende skattereform, der renser ud i fradrag og sætter skattesatserne ned, får vi et endnu større beskæftigelsesfradrag og så en forvandling af topskatten til hele 3 nye satser: Mellemskat, topskat og top-topskat. Så vi får et topskatte-kinderæg fremfor en flad skat som alle kan forstå.
Bragt i Frederiksborg Amts Avis den 20. november 2023
