Selvom folk med korte uddannelser lever kortere, har de faktisk flere år på pension.
Spørgsmål 1: Piskes danskerne til at arbejde som æsler?
»Politikerne pisker danskerne som æsler,« sagde DF-formand Morten Messerschmidt for nylig og opfordrede til et opgør med den stigende pensionsalder.
Sandheden er, at fremtidige pensionister vil have flere år på folkepension end tidligere generationer. Da folkepensionen blev indført i 1957, var pensionsalderen 67 år, og en pensionist kunne forvente cirka 11 år på pension. Siden er levealderen vokset 5,5 år, mens pensionsalderen forblev uændret indtil 2004, hvor den ikke blev hævet, men tværtimod sænket med to år til 65 år - en bizar og uansvarlig beslutning truffet af Nyrup-regeringen i 1999.
Siden fik vi velfærdsforliget i 2006, som blandt andet indebærer, at pensionsalderen indekseres efter levealderen. Pensionsalderen er blevet hævet, men er i 2023 på samme niveau, 67 år, som da folkepensionen blev indført.
Pensionsalderen vil stige i takt med levealderen og kan forventes at nå 70 år i 2040. Men til den tid kan en pensionist fortsat forvente at få 16,5 år på folkepension - fire år mere end i 1995, og kun et halvt år mindre end i dag.
Spørgsmål 2: Bør folk med korte uddannelser kunne gå tidligere på pension?
En ofte hørt indvending mod forhøjelse af pensionsalder er, at mange med korte uddannelser og lave indkomster lever betydeligt kortere end gennemsnittet, især lavtlønnede mænd, som stort set ikke har haft fremgang i levealderen. Kunne man ikke kompensere dem for den kortere levealder ved at tildele dem tidligere pension?
Det kunne man måske, hvis det var deres jobfunktioner, der førte til den kortere levealder. Det ville ikke være uproblematisk, for hvad gør man, hvis folk skifter jobfunktion i løbet af livet? Men det ser ikke ud til, at jobfunktion kan bruges til at forudsige tidlig død. Det ser ud til, at forskelle i livsstil forklarer langt hovedparten af forskellen. Rapporten »Social ulighed i dødeligheden i Danmark gennem 25 år - Betydningen af rygning og alkohol« fra statens institut for Folkesundhed fra 2013 konkluderer, at alene forskellige vaner med hensyn til rygning og alkohol forklarer mellem 60 procent og 70 procent af den sociale ulighed i dødelighed - både for mænd og kvinder.
Det giver ikke mening at lade pensionsalderen afhænge af, om man ryger eller drikker. For det første er det problematisk ligefrem at belønne dårlige vaner med tidligere pension og dermed med andre folks skattekroner. Det ville svare til en negativ afgift på tobak og alkohol. For det andet er det umuligt at formulere fornuftige kriterier for tildeling: Hvor meget skal man ryge og drikke, hvornår skal man være begyndt og hvordan skal man overhovedet tjekke, om folk faktisk ryger og drikker, og hvornår de begyndte?
Spørgsmål 3: Får folk med korte uddannelser og lav løn mindre glæde af pensionssystemet?
Selvom folk med korte uddannelser og lav løn lever kortere, indebærer det faktisk ikke, at de i gennemsnit får mindre gavn af det danske pensionssystem end dem med lange uddannelser og høj løn.
Pensionskommissionen gør i sin rapport fra maj 2022 opmærksom på, at pensionssystemet skal ses som et samlet system - inklusiv ordninger som førtidspension og efterløn.
Kommissionen ser på, hvor længe 40-årige med forskellig uddannelsesbaggrund kan forventes at være på pension givet den forventede stigning i pensionsalderen i fremtiden. Selvom 40-årige ufaglærte mænd i gennemsnit lever tre år kortere end faglærte mænd og syv år kortere end mænd med lange videregående uddannelser, kan de forventes at få omtrent lige lang tid på pension. Faktisk har kortuddannede i gennemsnit lidt længere tid på pension end folk med lange uddannelser. Det skyldes primært, at ufaglærte mænd i højere grad kommer på førtidspension, mens faglærte mænds pensionstid i gennemsnit forlænges af både førtidspension og efterløn. For kvinder tegner der sig et lignende billede.
Derudover får folk med lave indkomster gavn af folkepensionens pensionstillæg, som bortfalder for alle, der selv har sparet væsentligt op i deres arbejdsmarkedspensioner.
Og endelig medregner pensionskommissionen ikke effekterne af seniorpensionen og arnepension, fordi ordningerne var nye, da rapporten udkom. Begge disse tidlige pensionsordninger vil med stor sandsynlighed være til størst gavn for folk med korte uddannelser og lav indkomst. Det vil øge den tendens, som vi allerede ser i dag, til at folk med korte uddannelser har flere år på pension end folk med lange uddannelser.
Bragt i Berlingske den 3. maj 2023
