En tommelfingerregel i sundhedssektoren lyder, at en behandling anses for at “være pengene værd”, hvis den redder mere end ét kvalitetsjusteret leveår pr. 500.000 kr. Tager man udgangspunkt i denne tommelfingerregel og produktionstabet fra den seneste økonomiske ekspertgruppe, skal nedlukningen redde godt 100.000 kvalitetsjusterede leveår, eller 20.000 liv, hvis hver person, man reddede, vandt fem ekstra leveår (med perfekt helbred vel at mærke). Redder nedlukningen så mange leveår og liv? Nej. Langt fra.
Selv de mest nervøse virologer fra RUC vil næppe hævde, at nedlukningerne er i nærheden af at redde så mange. Og det er der gode grunde til. I starten af februar udgav SSI f.eks. en undersøgelse baseret på data fra november – og altså inden nedlukningen – som viste, at danskerne ikke blev smittet i de butikker og restauranter, som regeringen har lukket fuldstændigt ned.
En nedlukning, der i øvrigt skete flere dage efter, at smittetallet i Danmark toppede. Senest genlukkede regeringen skolerne i Ishøj, men det skete – som det også var tilfældet for indgrebene i Aarhus i august – efter, at smitten var faldet. Omkostningerne er altså særdeles tydelige, mens gevinsterne i størrelsesordenen 20.000 reddede liv er umulige at få øje på. Og der er da heller ikke ét eneste land i verden der – uanset hvilken politik, der er blevet ført – har været i nærheden af at se en dødelighed i forhold til befolkningstallet på 20.000 i perioden, hvor Danmark har været lukket ned. End ikke i hele pandemiens forløb, har noget land registreret dødstal i den størrelsesorden.
Vi er altså milevidt fra noget, man kan kalde omkostningseffektiv sundhedspolitik, som sundhedsøkonomer da også løbende har påpeget. Og i ovenstående har vi ikke engang medtaget de “bløde” omkostninger ved nedlukningen, som de ifølge ledende overlæge Inger Ros bl.a. tydeligt ser på psykiatrisk akutmodtagelse. Debatten om den nye epidemilov viser desuden, at de indgreb, regeringen har indført overfor befolkningen det seneste år, i hvert fald for et stort mindretal af befolkningen, anses for at være stærkt problematiske. Fakta
Alligevel vægrer regeringen sig mod at genåbne samfundet. Hvorfor? Den amerikanske økonom Thomas Sowell har sagt, at ingen forstår politik, før de indser, at politikerne løser deres egne problemer, hvoraf at blive valgt og genvalgt er de to vigtigste. Har Sowell ret? Nok ikke 100 pct.
Men vil vi forstå, hvad der åbnes hvornår og hvorfor, skal vi nok se mere mod krydset i stemmeboksen end mod regeringens keren om folkesundheden. For vi kunne redde langt flere liv, hvis vi anvendte ressourcerne på andre måder.
(Bragt i Børsen d. 23 februar 2021)
