Hvis de offentligt ansatte skammede sig noget mere, kunne vi muligvis undgå alle skandalerne

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kan stat og kommuner skabe en bedre offentlig sektor ved at bruge tillid som ledelsesværktøj i stedet for kontrol og bureaukrati? Det korte svar er muligvis ja, men den nuværende offentlige sektor kan få svært ved det.

Statsministeren har igen sat tillid til de offentligt ansatte på dagsordenen. Det samme har skandaler om misbrug af midler, såsom den nyeste i Forsvaret. Vi skal have tillid fremfor kontrol hedder det, men er det realistisk? Tillid bygger på ansvarlig opførsel, og ansvarlig opførsel bygger på, at man føler sig skyldig, hvis man er generelt uansvarlig og skammer sig, hvis man i specifikke situationer bryder tilliden, der er udvist. Tillid til den offentlige sektor er meningsløs, hvis vi ikke tør tale om skam.

Jeg har sammen med andre forskere foretaget eksperimentel forskning om skam som et ledelsesværktøj til regulering af ønskelig adfærd i organisationer. Vi fandt en positiv sammenhæng mellem skam og lydighed. De få andre videnskabelige studier om emnet har fundet lignende prosociale sammenhænge, såsom at sandsynligheden for at føle skam kan forpligte mennesker på hinanden og på opgaver. Men vi ved stadig meget lidt om, hvordan ledelsesmetoder, der bruger moralsk anvisning, bedst kan udføres, og hvad effekterne af dem er på kort og lang sigt.

Stor som et hus

Men der er en vigtig forudsætning for, at tillid og skam kan virke til at øge ønskelig adfærd og resultater. Skam kommer nemlig typisk fra omgivelserne. Hvis du snyder dig foran i køen, vil de hårde blikke eller eksplicitte kommentarer fra de andre i køen sende et signal om, at du burde skamme dig.

På jobbet er det måske chefen, der skælder dig ud over, at du ikke har løst en opgave. Disse tilkendegivelser hviler således på andres incitament til at tage konflikten med dig eller din forventning om en konflikt. Hvis du er stor som et hus og har bandetatoveringer, lader folk dig muligvis snyde foran i køen. Måske tror du efter et par gange, at det er normalt, at den store bestemmer.

Ligeledes hvis du arbejder i en tilpas stor organisation, så vælger din chef muligvis ikke at tage konflikten med dig om, at du ikke løser de vigtige opgaver, du oprindeligt blev ansat til. I stedet opfinder vedkommende (pseudo)arbejde til dig, så hun ikke behøver gøre dig ked af det eller til en uven, da det er personligt ubehageligt.

På lang sigt er dette en egoistisk strategi, da du ikke bliver hjulpet til at blive et bedre og mere værdsat menneske nu og i fremtiden. Men det er også egoistisk, hvis det giver anledning til, at du tror, du opfører dig rigtigt eller værdifuldt, mens du faktisk ødelægger mere, end du skaber, da det skader hele samfundet. Du bliver som den store, der snyder sig foran i køen – en, der ikke skammer sig over, hvad man bør skamme sig over.

Slides om ingenting

Nu er vi ved at komme til kernen af tillid i det offentlige. Det handler om incitamentet til at tage konflikten, når tilliden ikke modsvares i handlinger eller leverancer. Det er problemet. Mennesker, også chefer i det offentlige, vil nemlig helst undgå konflikter. I små organisationer, eksempelvis håndværksfirmaer, har man ikke råd til at ignorere konflikter. Sure kunder, der ikke får opgaven løst, betaler ikke, og derfor må den ansatte rette op, blive bedre eller forlade skibet. Også selvom de konflikter, dette kræver for lederen, er ubehagelige.

I store organisationer derimod kan lederens personlige ubehag ved konflikthåndteringen, som tilliden bygger på, veje tungere, og fremfor at adressere udfordringerne sender man medarbejderen på irrelevante kurser, flytter vedkommende til en anden afdeling, lader vedkommende producere en masse slides om ingenting – og så videre. Det er nemmere, da kunderne ofte befinder sig langt væk fra maskinrummet.

Den oplagte løsning for at skabe tillid er altså små konkurrenceudsatte organisationer. Det er derfor helt sikkert for politisk letkøbt at tale om tillid, uden at forklare hvordan man sikrer, at det offentlige system fordrer skam, når det er nødvendigt.

Der er også behov for meget mere reel (helst eksperimentel) forskning i, hvordan tillid og skam kan være et ledelsesværktøj, og hvad effekterne er. Ellers kaster vi os ud i en usikker fremtid styret af politiske utopier og ikke af menneskelige kendsgerninger, og til det alternativ er det nuværende kontrolregime bedre, selvom det ikke er optimalt.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Stefan K. Sløk-Madsen

    Uddannelsesleder

    5150 3663

    stefan@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Stefan K. Sløk-Madsen

    Uddannelsesleder

    5150 3663

    stefan@cepos.dk

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle

    Vi kunne ikke finde relevante artikler