Hvordan kommer vi tilbage til tre procent økonomisk vækst?

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

»Realiteten er, at fortsatte reformer er altafgørende, hvis vi skal gøre os håb om at løfte levestandarden for den brede befolkning i et tempo, der svarer nogenlunde til, hvad vi historisk har været vant til,« skriver Otto Brøns-Petersen.

________________________________________________________________________________________

Den vigtige udfordring for dansk økonomi er ikke det kortsigtede tilbageslag på grund af coronaepidemien. Det er den lave langsigtede vækst.

I det 20. århundrede voksede dansk økonomi med små tre procent om året i gennemsnit. Det lyder måske ikke af alverden. Men realiteten er, at det vil kræve en kraftpræstation at nå op på samme niveau igen. Det viser en ny analyse.

Den underliggende vækstrate, som økonomien har kunnet skabe, har længe ligget på kun godt en procent om året. Løbende vækst-venlige reformer har gjort det muligt for markedsøkonomien at løfte væksten til halvanden procent om året. Der er tale om reformer af især skattesystemet med blandt andet lavere marginalskatter og selskabsskattesats og af overførselsindkomsterne.

Udsigterne for det kommende tiår er omtrent de samme: En underliggende vækstrate på godt en procent om året og et reformbidrag fra tilbagetrækningsaftalen, så væksten kommer op på halvanden procent. Hvis aftalen vel at mærke bliver ført ud i livet. Flere af partierne er allerede begyndt at ryste på hånden. Og hvor alle tidligere regeringer siden 1980erne har gennemført reformer, der har løftet væksten, har den nuværende foreløbig gennemført blandt andet skatteforhøjelser og Arne-pension, som reducerer væksten.

Det har længe været uholdbare offentlige finanser, som var den primære drivkraft bag reformerne. Nu hvor de offentlige finanser er blevet holdbare (endda »overholdbare«), er mange af politikerne ved at miste smagen for reformer. Man aner endda en ny selvforståelse i regeringspartiet om, at man ikke kan være en rigtig socialdemokrat, hvis man går ind for rigtige reformer.

Men realiteten er, at fortsatte reformer er altafgørende, hvis vi skal gøre os håb om at løfte levestandarden for den brede befolkning i et tempo, der svarer nogenlunde til, hvad vi historisk har været vant til.

Uden reformerne siden 1986 ville en gennemsnitlig dansker have været 70.000 kroner fattigere om året. Det illustrerer en meget central pointe: At vi ikke nødvendigvis lægger mærke til lavvækst på kort sigt. På længere sigt gør det er verden til forskel. For 100 år siden havde Danmark og Argentina – nogle af verdens rigeste lande – omtrent samme BNP per indbygger. Nu er vi næsten tre gange så rige, fordi vi har haft højere vækst.

CEPOS har iværksat et projekt, som skal vise, hvad der skal til for at hæve væksten til tre procent årligt de næste ti år. Det er på den ene side kun, hvad vi voksede i det 20. århundrede. Men på den anden side også en kæmpe udfordring, fordi den underliggende vækst er så lav.

Vækst og reformer burde også stå øverst på den politiske dagsorden.

(Bragt i Berlingske d. 12. april 2021)

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Del denne side

    Forfatter(e):