Ingen kender prisen for lavere hastighed

Københavns Kommune vil sænke hastighedsgrænserne til 30-40 km/ t. Der er argumenter for at sænke hastighedsgrænserne.

Lavere hastigheder er lig med mindre støj, færre uheld m. v. Lavere hastighedsgrænser beskytter altså københavnerne mod nogle af de gener, som bilkørsel medfører. Økonomer kalder disse gener for negative eksternaliteter, fordi det er omkostninger, som bilisterne påfører andre – altså eksterne.

Der er altså økonomiske argumenter for at sænke hastighedsgrænserne.

Men der er også argumenter for at øge hastighedsgrænserne. Når bilisterne kan køre hurtigere, får de mere tid til andre aktiviteter. Måske bruger de tiden på at være sammen med familien.

Måske bruger de tiden på at arbejde ekstra, så de får råd til et større hus. Det afgørende er, at det er mere værdiskabende end at køre bil for bilisten. Der er altså også gode økonomiske argumenter for at hæve hastighedsgrænserne.

Spørgsmålet er derfor, hvilke af disse argumenter, der vejer tungest. Men hvordan afvejer vi som samfund moderens 10 minutter ekstra med familien hver uge med den marginale forøgede risiko, hun påfører andre, når hun kører 50 km/ t i stedet for 40 km/ t? Det er et spørgsmål, der har interesseret transportøkonomer i en årrække. Og efterhånden har de opbygget et helt katalog over trafikale nøgletal, der er påført priser, så de kan afvejes mod hinanden. Vi kan altså i runde tal sige, hvor mange ekstra timer, bilisterne skal spare, før vi som samfund er villige til at risikere ét ekstra uheld (svaret er knap 23.000 timer for et gennemsnitligt trafikuheld).

I Københavns Kommune køres der hvert år ca. 1,5 mia. km i bil. Hvis de foreslåede hastighedsgrænser får gennemsnitsfarten i København til at falde med 10-20 pct., vil den samlede rejsetid for bilisterne i Københavns Kommune blive forlænget med 5-10 mio. timer om året. Står det mål med gevinsterne i form af færre uheld, mindre støj osv.? Baseret på mine erfaringer fra ti år som transportøkonom vil jeg mene, at svaret er et klart nej. Rejsetid er typisk fuldstændig afgørende for et transportprojekts rentabilitet. De 10 mio. tabte timer svarer i samfundsøkonomiske termer ca. til samtlige dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns Kommune. Skal hastighedsnedsættelserne give mening på dén konto, skal de altså stort set forhindre alle dødsfald i trafikken.

Gør de det? Nej. Og det er meget tvivlsomt, om de øvrige effekter, som politikerne har peget på (bl. a. reduceret CO2-udslip og mindre støj), vil gøre tiltaget samfundsøkonomisk rentabelt af den simple grund, at disse eksternaliteter allerede er håndteret gennem regulering og afgifter.

Københavnerne og det liberale demokrati kan ikke være tjent med en kommune, som træffer vidtrækkende beslutninger baseret på mavefornemmelser. Politikerne på rådhuset bør fremlægge et beslutningsgrundlag – herunder en samfundsøkonomisk analyse – der dokumenterer rimeligheden i lavere hastighedsgrænser.

Det liberale demokrati kan ikke være tjent med en kommune, som træffer vidtrækkende beslutninger baseret på mavefornemmelser.

Bragt i Børsen d. 31. maj 2022.