Det kan således være meget vanskeligt for vælgerne at se forskel på kommunalpolitikere og gennemskue den førte politik i deres egen kommune.
En mulighed kunne være i stedet at vurdere, om alle kommunens politikere under ét trænger til at blive skiftet ud. Det kunne man gøre ved at sammenligne resultaterne af den førte politik med de 97 andre kommuner i landet. Det er desværre også meget vanskeligt for borgerne, da vi har et kommunalt budget- og regnskabssystem med så betydelige frihedsgrader i forhold til kontering og opgørelsesprincipper, at det oftest reelt set ikke er meningsfuldt at sammenligne ressourceforbruget på tværs af kommunerne på baggrund af regnskabstal, som er opgjort på tæt på 98 forskellige måder.
Et godt eksempel er, at i forbindelse med sagen med TV 2-programmet om mangelfuld pasning af demente beboere på plejecenteret Kongsgården i Aarhus Kommune måtte pressen opgive at komme til bunds i, hvordan ressourceforbruget i ældreplejen i Aarhus Kommune havde udviklet sig over tid og sammenlignet med andre kommuner.
Såfremt vi på længere sigt vil bevare og udvikle det kommunale demokrati, må vi give borgerne mulighed for at vælge kommunalpolitikere på et bedre grundlag end det nuværende. Der er behov for en ny kommunalreform, der ikke ser på kommunestørrelse og geografi, men hvor fokus i stedet er på at få skabt en mere klar adskillelse af ansvaret for prioritering fra ansvaret for effektiv produktion, som også kan give vælgerne bedre information om prioritering af ressourcerne og de opnåede resultater.
Et centralt element i sådan en ny kommunalreform bør være, at borgeren på de centrale velfærdsområder som hjemmehjælp, skolegang, børnepasning mv. får tildelt en check (en såkaldt voucher), der kun kan bruges til indkøb af den type velfærdsydelse, som kommunen har tildelt borgeren. Størrelsen på denne check vil umiddelbart kunne sammenlignes med det beløb, som tilsvarende borgere får tildelt på andre velfærdsområder og i andre kommuner, og dermed vil det give borgeren klare oplysninger om politikernes prioriteringer.
Dette skal kombineres med, at alle de nuværende kommunale institutioner, som producerer velfærdsydelser, i stedet organiseres som selvstændige selvejende institutioner med særskilt regnskab, og hvor den eneste mulige indtægt er indløsning af borgernes vouchers, hvilket minder meget om den model, som vi allerede kender fra bl.a. gymnasier og erhvervsskoler.
Derudover skal borgerne have ret til at indkøbe deres velfærdsydelse hos en privat leverandør frem for hos de offentlige selvejende institutioner. Dette vil give borgerne langt bedre muligheder for at vurdere, hvorvidt en given institution leverer en effektiv produktion af velfærdsydelser.
Forskning viser, at vælgerne ved kommunalvalg i Danmark i høj grad vurderer kandidater på deres udseende på valgplakaten. Det er jo ikke overraskende, da det tilsyneladende er det bedste grundlag, som vælgerne på nuværende tidspunkt har adgang til, når de skal vurdere, hvor de vil sætte deres kryds. Hvis vi ikke kommer i gang med reformer af den kommunale styringsmodel, vil kommunalvalg også fremadrettet med rette kunne betegnes som en skønhedskonkurrence for glade amatører. Det kan vi efter min mening ikke være tjent med set i lyset af, at kommunalpolitikerne træffer afgørende politiske beslutninger om de velfærdsydelser, der har allerstørst betydning for danskernes liv såsom skole, børnepasning, ældrepleje mv.
(Bragt i Jyllands-Posten d. 9. november 2021)
