I Danmark er det forbudt at bo fast på campingplads om vinteren. Men mange danskere trodser loven og bor alligevel på campingpladserne om vinteren. Det kan der være mange gode grunde til. Nogle har solgt deres hus og venter nu på at finde næste (perfekte) bopæl. Her kan campingvognen være en glimrende midlertidig løsning.
Andre er af forskellige årsager – for eksempel på grund af stigende energipriser – i midlertidige økonomiske problemer, som de selv kan løse ved at vælge campinglivet for en stund. Der er også dem, der bare elsker at campere og derfor gerne vil bo på campingplads hele året, hele livet.
Selvom Danmark er et meget homogent samfund, er der stadig store forskelle mellem danskerne. Og en af disse forskelle er altså vores lyst til – og behov for – at campere om vinteren.
Derfor er det begrædeligt, at staten spænder ben for denne diverse og billige boform. Ifølge OCFF, brancheforeningen for camping- og fritidsbranchen, er begrundelserne for reglerne blandt andet, at campingpladserne skal fastholdes som rekreative områder, forhindre pres for udlæg af nye campingpladser i værdifulde områder og på ubebyggede kyststrækninger, beskytte sårbare landskabstyper mod slid og fastholde den særlige campingpladskarakter/-stemning.
Disse argumenter forekommer voldsomt tendentiøse. Det er f.eks. muligt, at mange “normale” campister ikke ønsker at bo på en campingplads, hvor 50 pct. af campisterne bor der fast. Men hvorfor er det noget, staten skal blande sig i?
Det adskiller sig jo ikke fra andre virksomheder, som folk til- og fravælger bl.a. på baggrund af, hvem de øvrige kunder er (tænk f.eks. på foreninger, hvor samværet med de andre medlemmer ofte er den primære grund til at være medlem). Og selvom der givet er visse campingpladser, hvor der er sårbare landskabstyper i nærheden med behov for beskyttelse, gælder det langtfra for alle campingpladser. Hvis et sådant hensyn overhovedet er uforeneligt med vintercamping, er en bedre løsning at give kommunen mulighed for – men ikke pligt til – at forhindre vintercamping.
En liberalisering ligner en vindersag for begge politiske fløje. Boformen giver de laveste indkomster en ekstra option, når der opstår problemer, som vi bl.a. har set det i forbindelse med de stigende energipriser. Det bør venstrefløjen kunne omfavne.
Boformen giver desuden den enkelte dansker mulighed for at leve det liv, der er bedst for netop ham eller hende. Noget som liberale bør omfavne. Endelig findes der næppe noget mere dansk end campingvogne og kaffeborde med dannebrogsflag.
Den nye erhvervsminister bør derfor omgående sikre, at campingreglementet bliver liberaliseret, så danskerne får lov at bo, som de vil, så længe de opfører sig ordentligt og ikke skader andre. Og så bør erhvervsministeren overveje, om der ikke er en mere generel morale i historien: At den danske lovgivning er fyldt med skadelig og uforsvarlig detailregulering.
Bragt i Børsen d. 15. november 2022.
