Regeringen vil nemlig også gøre det sværere at komme i gymnasiet ved at indføre skærpede adgangskrav. Det vil reducere antallet af elever i gymnasiet yderligere, og reduktionen vil også i dette tilfælde ramme hårdest uden for de større byer. Det vil presse udkantsgymnasierne yderligere.
Hvis de skal sikres et bæredygtigt elevgrundlag, bliver det nødvendigt at stavnsbinde de lokale unge og tvangsfordele elever fra de nærliggende lokalområder til de lukningstruede udkantsgymnasier. Det vil uden tvivl ikke være populært blandt de unge og deres forældre, der bliver ramt af tvangsfordeling og uddannelsesstavnsbånd. Det kan afhjælpe problemet med tvangsfordeling fra de nærliggende lokalområder, hvis man tillader gymnasier med et meget lavt elevantal, men det vil til gengæld stavnsbinde de lokale unge til en meget lille skole med et meget begrænset udbud af fag og linjer.
I udkantsområderne kan regeringen således vælge mellem øget tvang eller lukning af udkantsgymnasier. Det svarer til valget mellem pest og kolera. Øget tvang vil skabe utilfredshed hos mange unge og deres forældre. Og det vil gøre det mindre attraktivt for familier at flytte til de områder, hvor ens børn ikke frit kan vælge et større gymnasium i en nærliggende by, som mange foretrækker i dag.
Lukning af udkantsgymnasier vil skabe utilfredshed hos de mange vælgere, der godt kan lide tanken om, at der fortsat er et gymnasium i deres lokalområde, selvom de for en stor andels vedkommende ikke selv har gymnasiesøgende børn, og på trods af at opretholdelsen af et lokalt gymnasium ikke afholder de unge fra at flytte væk fra udkantsområderne senere i livet. Faktisk er den bedste garant for, at de unge ikke flytter væk fra udkanten, at de ikke får en studentereksamen og i stedet tager en erhvervsfaglig uddannelse.
Vi kan med sikkerhed sige, at debatten om elevfordeling i gymnasiet ikke er forbi – den er formentlig først lige begyndt. Det bliver interessant at se, hvordan regeringen vil forsøge at løse den gordiske knude.
I den forbindelse kunne regeringen med fordel overveje en genoplivning og udbredelse af den model for elevfordeling, som erhvervsgymnasierne hidtil har anvendt, hvor det i meget høj grad har været op til skolerne selv indbyrdes at finde løsninger på elevfordeling og kapacitetsfastsættelse. Det har tilskyndet til gode kreative løsninger på lokale kapacitetsudfordringer med indgåelse af samarbejder, fusioner mv.
Modellen for erhvervsskolerne blev godt nok afskaffet af den tidligere S-regering i dens forslag til elevfordelingsmodel, og afskaffelsen er blevet fasthold af den nuværende regerings midlertidige reviderede elevfordelingsmodel. Erhvervsgymnasierne er således blevet underlagt den sammen centralistiske styringsmodel som de almene gymnasieskoler.
Modellen med en udbredelse af grundprincipperne i erhvervsgymnasiemodellen til hele gymnasiesektoren er beskrevet i rapporten fra ”Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser”. Heraf fremgår det, at denne model vil være den bedste til at sikre nogle af den nye SVM-regerings andre målsætninger om mere frit valg til borgerne og frisættelse af de offentlige institutioner, så de selv kan finde de gode lokale løsninger. Modellen vil også i høj grad få flyttet de vanskelige problemer og tilhørende ubehagelige beslutninger om elevfordeling og kapacitetstilpasninger for gymnasierne længere væk fra regeringens eget skrivebord. Det kommer regeringen uden tvivl inden længe til at ønske sig.
Bragt i Jyllands-Posten den 14 marts 2023.
