Regeringen har indgået en kontanthjælpsaftale med sit røde flertal. Aftalen indebærer højere kontanthjælp og en halvering af gevinsten ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønsjob på fuldtid. En enlig mor med to børn havde med VLAK-regler 4.800 kroner i gevinst om måneden ved at tage et fuldtidsjob. Det er nu mere end halveret til 2.100 kroner med den nye kontanthjælpsaftale. Forhøjelsen af kontanthjælpen betyder, at en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn nu får udbetalt 21.300 kroner efter skat om måneden.
Den nye aftale indebærer en øget tilskyndelse til at tage småjob som supplement til kontanthjælpen. En kontanthjælpsmodtager kan for eksempel tjene 2.500 kroner om måneden uden at blive modregnet i kontanthjælpen. Det betyder, at hvis en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn tager småjob ti timer om ugen (133,5 kroner i timen), stiger indkomsten efter skat til 23.500 kroner om måneden.
Det kan lyde tiltalende, men den nye kontanthjælpsaftale indebærer en stor risiko for lavindkomstfælder, hvor kontanthjælpsmodtagere holdes på kontanthjælp suppleret med lidt småjob for eksempel ti timer om ugen. For der er stort set ingen økonomisk gevinst for kontanthjælpsmodtagere ved at gå fra en arbejdsuge på ti timer til fuld tid. Gevinsten er på cirka 500 kroner for en enlig mor med to børn. Indkomsten efter skat går op fra 23.500 kroner til 24.000 kroner om måneden.
Det svarer til en timeløn på knap fem kroner eller en marginalskat på 97 procent. Det er absurde tal, og det er usundt for arbejdskulturen. Jeg gad nok vide, om aftalepartierne vidste det her, da de indgik forliget. Læseren bør spørge sig selv, om han eller hun vil arbejde for fem kroner i timen.
Når der næsten ikke er en gevinst ved at gå fra ti til 37 timer, skyldes det primært, at lønindkomsten modregnes en til en i kontanthjælpen, når man har rundet godt ti timers arbejde. Tjener du 100 kroner ekstra, så mister du 100 kroner i kontanthjælp. Desuden mister man det nye fritidstillæg, når man arbejder fuld tid og dermed ryger ud af kontanthjælpssystemet. Grunden til at marginalskatten ikke er over 100 procent, men 97 procent er jobfradraget og beskæftigelsesfradraget, der tidligere er indført af borgerlige regeringer.
Forhøjelsen af ydelserne i den nye kontanthjælpsaftale er så høj, at de samlede udbetalte ydelser nu overstiger niveauet fra før indførelsen af kontanthjælpsloftet. Så selvom socialdemokraterne lægger vægt på, at man stadig har et loft over ydelserne, er vi reelt der, hvor ydelserne er højere, end da man indførte kontanthjælpsloftet. Det er et stort strukturpolitisk tilbageskridt.
Nogle vil mene, at forhøjelsen af ydelser var nødvendig, fordi de var alt for lave under VLAK. Men faktisk var VLAKs ydelser 2.300 kroner højere end Ydelseskommissionens grundbudget for en enlig med to børn. Ifølge Ydelseskommissionen er »grundbudgettet defineret ved, at det muliggør et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige sammenhænge«. Der var altså ikke tale om, at ydelserne med VLAK-regler var umulige at leve for. Med den nye aftale er ydelserne nu hele 5.000 kroner højere end grundbudgettet for en kontanthjælpsmodtager med to børn.
Regeringens nye kontanthjælpsaftale med rød blok ser i øvrigt i høj grad bort fra Ydelseskommissionens arbejde. Det er ærgerligt, fordi kommissionen leverede et godt bud på et meget mere simpelt og forståeligt kontanthjælpssystem (om end deres ydelser var for høje). Regeringen burde have taget udgangspunkt i Ydelseskommissionens model. Det har man ikke gjort, og man står tilbage med et kontanthjælpssystem, som er så kompliceret, at mange ikke vil kunne forstå det. Desuden har man som nævnt forhøjet ydelserne markant. Samlet vil jeg give en dumpekarakter til rød bloks nye komplicerede og alt for generøse kontanthjælpssystem.
