Danmark tager et skridt i retning af en bananrepublik, og det kommer vi alle til at bøde for.
Regeringen har med et snævert flertal (rød blok) vedtaget et loft over huslejer i 160.000 private udlejningsboliger. Lovforslaget er blevet hastet igennem i et hæsblæsende tempo. Det blev udarbejdet med kun den mest nødtørftige forberedelse af embedsmændene og herefter sendt i høring en fredag eftermiddag kl. 15:44 med svarfrist den efterfølgende mandag morgen kl. 10:00.
Hastværket har medført, at helt basale analyser og beregninger af konsekvenser ikke er gennemført. Det har ingen saglig begrundelse. De eneste interesser, hastværket tjener, er Socialdemokratiets og rød bloks, da disse får loven på plads inden valget.
At forslaget er meget indgribende, gør hastværket ekstra kritisabelt. Ifølge Peter Mortensen, der er juraprofessor med speciale i ejendomsret og ekspropriation, er der en risiko for, at lovforslaget overtræder Grundlovens paragraf 73, hvilket kan udløse et milliardstort erstatningskrav fra private udlejere mod staten – og dermed skatteyderne.
Forslaget indebærer, at statsmagten med tilbagevirkende kraft river tusindvis af indgåede lejeaftaler i stykker, og at udlejerne som følge af dette statssanktionerede kontraktbrud får et permanent tab. Selv hvis loftet over huslejer afskaffes efter to år (hvilket ikke er givet – politikerne har før indført midlertidig boligregulering og siden gjort den permanent), vil den udhuling af lejen, som har fundet sted i de to år, ikke igen blive indhentet, før lejerne flytter ud, hvilket for nogle kan tage årtier.
Disse lejeboliger falder i værdi, fordi indtægten fra dem bliver mindre som følge af indgrebet. En stor del af tabet rammer almindelige pensionsopsparere, som via deres pensionsselskab ejer en stor del af lejeboligerne. Vi taler om sygeplejersker, HKere, håndværkere og andre med arbejdsmarkedspensioner. Hvor meget kommer helt almindelige mennesker til at miste i tabt pension som følge af forslaget? Vi ved det ikke, for regeringen har ikke ønsket at få det belyst.
Regeringen har i sit hastværk heller ikke fået belyst, hvem forslaget gavner. Det er ikke alle lejere, der har lav indkomst. Lejemål med høj leje er også omfattet af loven. Får HKeren lavere pension, for at kontorchefen kan få lavere husleje? Det er heller ikke blevet undersøgt.
Hvis man endelig vil gribe ind til fordel for lejere, ville det have været bedre med et målrettet indgreb, som hjalp lejere med lave indkomster, for eksempel ved at hæve loftet over boligstøtten midlertidigt.
I stedet har et folketingsflertal vist sig villig til ved lov at bryde allerede indgåede kontrakter med tilbagevirkende kraft. Det gør ikke Danmark til en bananrepublik, men det bevæger os et skridt i den retning. Og det skridt kommer vi alle til at bøde for.
Investorer har nu erfaret, at der en politisk risiko ved at investere i lejeboligmarkeder oveni de almindelige risici ved sådanne projekter. Denne nye politiske risiko skal investorerne kompenseres for med et højere afkast. Det vil gøre det dyrere at bygge nye lejeboliger. Det er derfor en direkte konsekvens af rød bloks indgreb, at fremtidens lejere får dyrere lejeboliger, end hvis indgrebet ikke var sket.
Men også investorer i andre dele af økonomien vil se en øget politisk risiko ved at investere i Danmark. Når et folketingsflertal kan finde på at bryde aftaler og ændre forretningsvilkår med tilbagevirkende kraft på ét område, kan de også finde på at gøre det andre steder. Derfor vil det generelt blive lidt dyrere at tiltrække kapital til danske investeringer, hvilket indebærer, at hele familien Danmark bliver fattigere.
Hvor meget fattigere? Det afhænger af, i hvor høj grad markedets aktører mister tillid til Danmark som følge af lovindgrebet. Men der er ingen tvivl om, at regeringen og rød blok leger med ilden. Der står meget på spil.
En analyse fra tænketanken Kraka illustrerer hvor meget. Verdensbanken udarbejder mål for kvaliteten af en lang række landes institutioner, herunder beskyttelse af ejendomsret og kontrakthåndhævelse. På basis af disse data fandt Kraka i 2017, at kvaliteten af institutioner er af afgørende betydning for et lands velstand. Selv et lille fald i Danmarks institutionskvalitet ned til tysk niveau (som ligger en anelse lavere), ville på langt sigt indebære et fald i BNP svarende til cirka 80 milliarder kroner.
Skaden er på sin vis sket, men skulle der være et nyt politisk flertal efter et valg, bør det som minimum sørge for, at udlejerne efter inflationen og energikrisen igen kan justere huslejerne til det niveau, de ville have haft uden lejeloftet. Det vil mindske skaden.
Bragt i Berlingske d. 4. oktober 2022.
