I januar 2020 havde statsministeren samlet statens topembedsmænd til et seminar på Marienborg, hvor de fik besked på, at de fremover skulle sige mere "ja" og mindre "nej" i forhold til udviklingen og gennemførelsen af regeringens satsningsområder. Det er en af de utroligt mange interessante ting, som man kan læse i Sigge Winther Nielsens bog "Entreprenørstaten".
Det er naturligvis altid rarest få at vide, at den politik man gerne vil gennemføre, er godt tænkt, har den ønskede effekt og kan gennemføres uden problemer. Derfor har det også altid været sværest for embedsmænd, når deres analyser og faglige vurderinger gav de modsatte resultater af det, som politikerne ønskede sig. Det er nu blevet endnu vanskeligere med et direkte udtalt ønske fra den øverste ledelse om mere "ja" og mindre "nej".
Temmelig tungt og "nej-siger"-agtigt
Et godt eksempel på en analyse, det ville have været temmelig tungt og "nej-siger"-agtigt at gennemføre som embedsmand for den nuværende regering, kan man finde i den seneste rapport fra De Økonomiske Vismænd.
Analysen viser kort sagt, at der ikke er empirisk belæg for at forvente en positiv effekt på børnenes skoleresultater af de vedtagne minimumsnormeringer for daginstitutioner. Et resultat, der er meget ubelejligt i forhold til regeringens højt profilerede projekter med minimumsnormeringer og velfærdslov.
Det er helt afgørende, at der bliver gennemført denne type objektive analyser, der belyser effekten af politiske forslag og beslutninger – også når det viser sig, at de pågældende tiltag ikke har den positive effekt, som politikerne forventede.
Det skyldes blandt andet, at politikere kan have en forkærlighed for at gennemføre løsninger, der bare umiddelbart lyder rigtige – uden man dog har undersøgt den forventede effekt nærmere - da politikere gerne vil vise handlekraft på kort sigt og give vælgerne indtryk af, at man har de rigtige løsninger på de store aktuelle problemer og derfor er værd at stemme på.
Desuden ses konsekvensen af mange politiske beslutninger først på så lang sigt, at der ofte har været afholdt valg op til flere gange inden. Et af de bedste eksempler på en politiske idé, der blev gennemført på et tyndt evidensgrundlag med efterfølgende negative konsekvenser, er folkeskolereformen fra 2014.
Politikerne kan bedst lide, at man siger ja
Når udviklingen ser ud til at gå i retning af mere politiserede "ja-siger"-embedsmænd, vil det være endnu mere relevant at spørge, hvordan vi får sikret, at de relevante analyser med de politisk upopulære resultater bliver produceret og publiceret. Her vil det være oplagt at udskille en del af det nuværende embedsværk i nye institutioner med De Økonomisk Råd som forbillede.
De Økonomisk Råd er netop en politisk uafhængig institution med en ledelse bestående af højt anerkendte forskere på området. Hvorvidt forskerne i ledelsen siger "ja" eller "nej" til regeringens økonomiske politik vil – i modsætning til embedsmændene – ikke kunne påvirke deres (akademiske) karriere, og derfor har de kun deres egen høje faglige integritet at tage hensyn til, når de udvælger emnerne for analyserne og præsenterer resultaterne.
De økonomiske vismænd beskæftiger sig udelukkende med den overordnede økonomiske politik, og desværre har vi i dag ikke på andre politikområder institutioner, der på samme måde hele tiden under en politisk uafhængig ledelse producerer analyser af væsentligste aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Forklaringen på dette er formentlig, at det i givet fald ville være politikerne, der skulle beslutte at oprette disse institutioner, og de kan jo netop bedst lide, at man siger "ja" til deres politikforslag.
(Bragt i Altinget d. 30. august 2021)
