Manglen på studieboliger er et luksusproblem, der ikke fortjener politisk støtte

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Man bør ikke bruge skattekroner på luksus - og det er luksus at bo centralt i København. Ikke mindst som studerende.

August og september er højtid for historier om manglen på studieboliger i de store universitetsbyer. Og boliglotteriet er da også en spændende tid for de studerende. Kommer man ind på kollegiet med de store traditioner eller kollegiet med de gode fester? Får man en billig, huslejereguleret lejlighed centralt i byen med adgang til det pulserede byliv, eller må man nøjes med et værelse i en af de kedelige forstæder?

Jeg har til fulde forståelse for, at studerende – ligesom så mange andre – gerne vil bo centralt i storbyerne. Med relativt meget tid til fornøjelser og verdens højeste SU i baghånden vil en bolig tæt på caféer, parker og andre unge være prikken over i’et i det fede studieliv. Jeg forstår også godt, at Danske Studerendes Fællesråds forkvinde, der skal kæmpe for de studerende, taler problemet op ved at fortælle, at nogle studerende er i så desperat en situation, at de tilbyder sex for at få et sted at bo.

Og jeg forstår, at Dansk Byggeri, hvis medlemmer meget gerne vil bygge de nye studieboliger, er massivt til stede i debatten og udsender pressemeddelelser, hvor de har beregnet, at der er »akut behov for 8.400 studieboliger i København«. Jeg forstår måske endda, at Centralindstillingsudvalget i København kan sige, at det for mange er det »sidste stop inden de opgiver den uddannelse, de er kommet ind på«.

Jeg forstår til gengæld ikke, at SÅ mange hopper med på vognen. Jeg forstår ikke, at boligminister Kaare Dybvad i forbindelse med et byggeri af ungdomsboliger centralt i København udtaler, at »mange studerende har udfordringer med at finde en studiebolig, som er til at betale.«

For hvis problemet med studieboliger i København er så stort, og hvis det er så vigtigt at bo tæt på sit uddannelsessted, hvorfor er det så kun 11 pct. af de studerende på Roskilde Universitet (RUC), der bor i Roskilde, mens flertallet – to ud af tre – bor i København og på Frederiksberg?

Det tog mig kun få minutter at finde et (lækkert) værelse til 4.000 kr. (prisen var til forhandling) kun fem minutter fra Kokkedal Station (23 minutter til Nørreport med toget). Et andet værelse i Kokkedal kostede kun 3.000 kr. for 24 m2. Var man lidt mere large med rejsetiden, fandt jeg 16 m2 i Slangerup til 3.000 kr. pr. måned.

Hvis langt størstedelen af de studerende på RUC kan rejse fra København til Roskilde for at studere, kan studerende på Københavns Universitet vel også rejse fra Kokkedal – eller måske endda Slangerup – til København?

Igen jeg forstår virkelig godt, at man som ung studerende ikke rigtig gider bo i Kokkedal. Jeg boede selv kortvarigt på Hvidovre Hospitals Kollegium, og selvom det var sjovt, så var det langt fra byen, hvor mange af mine studiekammerater boede. Men for det første er der mange her i landet, der har større problemer (de studerende er trods alt blandt landets mest ressourcestærke borgere), og for det andet bør man ikke bruge skattekroner på luksus.

Og det er luksus med en bolig centralt i København.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent