Regeringen vil udnytte de svækkede EU-regler mod statsstøtte til også at skrue op for statsstøtten i Danmark. Det sker angiveligt modvilligt og som svar på øget statsstøtte i verden omkring os. Argumentet holder bare ikke.
Uanset om andre lande skruer op for støtten, er det ikke en fordel for Danmark at følge med. Tværtimod rammer statsstøtte først og fremmest borgerne i de lande, som selv giver den. Den medfører, at forbrugerne i andre lande kan købe de støttede produkter billigere.
Faktisk virker udenlandsk statsstøtte på samme måde som den markante forbedring af det danske bytteforhold, som har været med til at løfte den danske velstand i en årrække. Vi får flere udenlandske varer i bytte for de varer, vi eksporterer. Om det skyldes lavere omkostninger eller statsstøtte i udlandet er i den forbindelse underordnet - i hvert fald for os, men ikke for de udenlandske skatteydere.
Det er heller ikke rigtigt, at EU blot svarer igen på Bidens omfattende statsstøtteprogram Inflation Reduction Act (IRA). EU var først med at yde mere statsstøtte og i mere end dobbelt så stort omfang i Genopretningsprogrammet under pandemien. Og EU - inklusive Danmark - har ydet statsstøtte til grøn industri i årevis.
Det mest bekymrende ved en krig på statsstøtte over Atlanten er, at det svækker den frie verden på et tidspunkt, hvor vi er udfordret af autoritære regimer. I sidste ende afhænger den frie verdens styrke af, at vi har en stærkere økonomi. Derfor er det meget uklogt at svække den. Heldigvis er det en støttekrig, ingen behøver deltage i, fordi den primært svækker en selv.
Udenlandsk statsstøtte er naturligvis et problem for de virksomheder, som er nødt til at omstille deres produktion, og at afholde omkostninger til det. Man kan sagtens forstå den politiske sympati for dem. Men det er vigtigt ikke at forveksle deres kortsigtede interesser med den samlede samfundsøkonomi. Regningen til resten af samfundet bliver meget større end værdien af statsstøtten for de pågældende virksomheder.
I stedet for at træde længere ud i statsstøtte-sumpen burde regeringen overveje at forbedre rammevilkårene for hele erhvervslivet. Det mest oplagte redskab til det at sænke selskabsskatten, som hæmmer produktivitet og investeringer. Regeringen har endda lige øget erhvervsbeskatningen med 1,9 mia. kr. med en ny minimumskat.
Der er lang tradition for at kompensere for den slags stramninger ved at sænke selskabsskattesatsen. Det er et dårligt tidspunkt at bryde den tradition.
Bragt i JP Finans den 3. januar 2024
