Mette F. kan takke de borgerlige regeringer for den sunde danske økonomi – nu gør hun Danmark fattigere

Mette Frederiksen har ved flere lejligheder efter nytår omtalt den stærke danske økonomi og de sunde offentlige finanser. Mette Frederiksen kan takke de borgerlige regeringer for dette. Siden 2001 har borgerlige regeringer leveret ca. 90 pct. af de reformer, der har øget beskæftigelsen og polstret de offentlige finanser.

Mette Frederiksen nyder godt af disse reformer. De har bl.a. givet hende et stort økonomiske råderum og efterladt hende en offentlig nettoformue, som muliggør, at hun kan optage offentlig corona-gæld til meget lave renter. Nærmest symbolsk var det offentlige overskud på 88 mia. kr. i 2019 (det sidste år med borgerlig regering), hvilket var det største i EU målt som andel af BNP.

Mette Frederiksen har imidlertid gennemført et paradigmeskift, og vi er vidne til et reformstop mht. reformer der øger beskæftigelsen. Faktisk går hun helt modsat. Hendes politik reducerer varigt beskæftigelsen og BNP ifølge hendes egne økonomer i Finansministeriet.

Hvis vi starter med beskæftigelsen, har de borgerlige regeringer siden 2001 gennemført reformer, der øger beskæftigelsen med ca. 240.000 personer. Der er tale om flere skattereformer, der mærkbart har sænket skatten på arbejde. Fogh indførte beskæftigelsesfradraget i 2003, og beskæftigelsesfradraget er blevet forøget i alle skattereformer siden da. Og den øverste marginalskat blev i 2010 sænket med syv pct. point (den største reduktion i danmarkshistorien). Derudover har diverse kontanthjælpsreformer, kontanthjælpsloft og integrationsydelse øget beskæftigelsen.

Endelig har Foghs og Løkkes reformer af efterløn og folkepension markant øget beskæftigelsen. Vedtagelsen af levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen i 2006 var et tiltag, der med rette aftvang international anerkendelse, og som fremfor alt er årsagen til, at de offentlige finanser er supersunde og mere end holdbare på langt sigt. De to socialdemokratiske regeringer under Thorning (+36.000 personer) og Mette Frederiksen (-11.000 personer) har tilsammen øget beskæftigelsen med 25.000 personer.

Genopretningen af de offentlige finanser

Efter finanskrisen var der ifølge Finansministeriet brug for en markant opstramning på de offentlige finanser, bl.a. fordi den øgede gæld ville medføre store renteudgifter. Finansministeriet opgjorde den efterfølgende opstramning til 52 mia. kr. Af disse leverede den borgerlige Løkke-regering 47 mia. kr., dvs. Løkke kom stort set i mål med konsolideringen. Det fulgte af bl.a. offentlig nulvækst, forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år samt højere efterløns- og pensionsalder. Thorning-regeringen leverede de sidste fem mia. kr. bl.a. via en god skattereform.

Den socialdemokratiske Thorning-regering fylder ikke så meget i ovenstående reformhistorie. Det skal ikke tolkes som en nedvurdering af Thorning-regeringen. Tværtimod gennemførte den flere gode og modige reformer og taget i betragtning, at den kun sad i fire år, er en beskæftigelseseffekt på 36.000 personer pænt. Jeg vil i særlig grad fremhæve Thornings skattereform, hvor bl.a. topskattelettelser blev finansieret af mindre-regulering af overførselsindkomster.

Og Thornings-regeringens vækstplan fra 2013 var også forbilledlig. Her finansierede man lavere selskabsskat via lavere vækst i det offentlige forbrug. Thorning-regeringen bakkede op om de foregående borgerlige regeringers politik. Både i ord og i handling. Man skrev således i regeringsgrundlaget, at »Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«.

Perioden 2001-2019 er en succeshistorie set fra et økonomisk perspektiv. Reformerne har varigt øget beskæftigelsen med ca. en kvart million personer. Og samfundskagen er blevet ca. 280 mia. kr. større alene som følge af de gennemførte reformer. Det svarer til, at en dansker i gennemsnit er blevet godt 45.000 kr. rigere som følge af reformerne.

Denne succes vender Mette Frederiksen ryggen. Ifølge hendes egne økonomer i Finansministeriet reducerer hendes politik beskæftigelsen med 11.000 personer varigt. Det skyldes bl.a. Arne-pensionen og mere end 30 skattestigninger. Hvor tidligere regeringer gjorde danskerne rigere, gør Mette Frederiksen nu danskerne fattigere.

(Bragt i Berlingske 18. januar 2021)