Kommentar bragt i Børsen 25/02/2019
KOMMENTAR - En af udfordringerne ved det moderne landbrug er, at monokultur, dvs. vidtstrakte arealer med samme afgrøde, svækker afgrødernes modstandskraft mod sygdom og insekter. Når hveden står tæt på markerne, er der større risikoen for, at hele høsten slår fejl, hvis sygdom angriber hveden. I forhold til monokultur fremstår et areal med blandet bevoksning mere stabilt. Hvis vejret er for tørt til djævelsbid, vil håret høgeurt blomstre i stedet for. Og hvis vinteroversvøm-melsen drukner fløjlsgræs, vil det i stedet myldre frem med rævehale.
Mange økonomer betragter økonomien som en menneskeskabt pendant til naturens økosystem. Også her er artsrigdom en fordel i forhold til udvikling og tilpasning til ændrede vilkår. Har én virksomhed problemer, vil andre - lidt anderledes - virksomheder skyde frem. Artsrigdommen og forskelligheden er med til at sikre udvikling og tilpasning og dermed grundlaget for fremgang. Det betyder ikke, at man ikke ser store udsving. Økonomien har også sine skovbrande. Men det betyder, at nye virksomheder pibler frem, så snart flammerne har lagt sig.
Styrken ligger i den store artsrigdom. Selv inden for samme branche kan virksomhederne gøre tingene vidt forskelligt. Hvis den ene forretningsmodel fejler, vil andre forretningsmodeller tage over, fordi virksomhederne har forskellige styrker og svagheder. Præcis som høgeurt tager over, når djævelsbid fejler. De er begge blomster, men de har forskellige styrker og svagheder.
Diversitet er altså en forudsætning for udvikling og tilpasning i både naturen og i økonomien. Men måske glemmer vi denne naturlærdom i vores iver efter at regulere bankerne hårdt? De seneste år er der kommet et væld af nye regler og krav, som ifølge politikerne skal sikre os mod kriser i fremtiden. Men der er to effekter af de mange regler, som vi bør være meget opmærksomme på.
For det første bidrager de mange nye regler til at gøre bankerne mere ens. Hver gang myndighederne tvinger alle banker til at gøre noget på samme måde, eller påtaler, hvis en bank er anderledes end et benchmark, giver man bankerne incitament til at gøre tingene mere ensartet. Reglerne bidrager derfor til at skabe en bankmonokultur, som kan vise sig at være mere skrøbelig ved en fremtidig krise. Præcis som hvedemarken er mere skrøbelig end landskabet med høj biodiversitet.
Risikoen i bankmonokulturen risikerer at ramme hele EU, da mange af reglerne kommer herfra, så vi kan ikke nødvendigvis regne med international hjælp i tilfælde af en ny krise. Nye regler kan desuden hæmme konkurrencen mellem bankerne. Det giver færre og større banker, så problemet er tilsvarende større, når en bank kommer i vanskeligheder.
Der er gode grunde til at regulere bankerne. Men der er også gode grunde til ikke at regulere i et omfang, man ikke kan overskue. For man risikerer på den måde meget nemt at gøre fremtidige kriser større.
