Vi skal kunne selv, mener forsvarsminister Morten Bødskov (S). Derfor vil ministeren holde størstedelen af kommende kæmpeinvesteringer for 40 mia. kr. i flåden på danske hænder. Men ministerens argumenter for denne “køb dansk”-tilgang holder ikke.
Bødskovs primære argument for at holde investeringerne på danske hænder er at styrke forsyningssikkerheden. Pandemien og krigen i Ukraine har vist, at der kan være grund til at sikre sine forsyningslinjer. Så langt er Bødskovs argumentation rigtig.
Men kæden hopper af, når Bødskov hævder, at Danmark skal kunne selv. For det kan Danmark ikke.
Der er næppe én person med militær indsigt, der mener, at Danmark kan selv ved f.eks. et russisk angreb. Danmark kan kun i form af alliancer, hvoraf Nato-alliancen er den vigtigste. Derfor bør argumentet om forsyningssikkerhed maksimalt begrænse potentielle leverandører til at være fra Nato-lande og andre venligsindede lande.
En “køb dansk”-tilgang vil alene begrænse mulighederne for at købe materiel i andre Nato-lande, selvom det måtte være bedre og billigere end de danske alternativer, uden at forsyningssikkerheden forbedres.
Bødskov går også galt i byen, når han bruger muligheden for, at Danmark bliver til ny stormagt for skibsbyggeri som argument for “køb dansk”-tilgangen. Det er muligt, at statslig støtte kan få en stor dansk værftsindustri op at stå, som vi så det med vindmølleindustrien. Men det gør det ikke til en god idé.
For ganske vist skabte det statsstøttede vindmølleeventyr masser af arbejdspladser i vindmølleindustrien, men det skete på bekostning af arbejdspladser i andre industrier, som kunne klare sig uden støtte. Nettoeffekten på arbejdspladser og produktivitet er ca. nul, så den primære forskel er det hul i statskassen, som statsstøtten til vindmølleindustrien har efterladt.
Det samme vil gælde for skibsbyggeriet. Fremavler man – gennem en “køb dansk”-tilgang – en stor værftsindustri i Danmark, vil det ske på bekostning af andre erhverv, der klarer sig uden støtte. ”Pick the winners”-strategier, hvor regeringer udpeger en sektor som særligt profitabel, ender oftest med gigantiske tab.
Dårligere og dyrere
For sandheden er, at politikere som Morten Bødskov ikke har den fjerneste anelse om, hvorvidt en satsning på danske værfter er en god forretning for Danmark eller ej. Det er muligt, at Danmark, med de stigende forsvarsbudgetter i Nato-landene og den danske knowhow, vil få en langt større værftsindustri i fremtiden. Men det er også muligt, at værfter i andre lande vil være bedre og mere konkurrencedygtige end de danske. Ingen ved det – heller ikke ministeren. Det er noget, som kun markedet over tid kan finde ud af.
Konsekvensen af Bødskovs “køb dansk”-tilgang er en dårligere og dyrere flåde, end vi ellers kunne have fået, og altså uden at Danmark opnår nogle gevinster.
Hvad er idéen i det, Bødskov?
Bragt i Børsen d. 23. august 2022.
