Nej, Kraka, arveskatten skal ikke op

Type:Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Det virker som om Kraka her har en blind vinkel, når de foreslår, at arveskatten skal sættes op.

Kraka anbefaler i Berlingske 28. oktober, at arveskatten skal sættes op fx for at finansiere andre skattelettelser. Jeg vil fraråde politikerne at lytte til Kraka i denne sag. En forhøjelse af den danske arveskat er fuldstændig unødvendig, da der er et historisk stort råderum for politikerne på 29 mia. kr. Dvs. de kan sætte udgifter op eller reducere skatter for 29 mia. kr. frem mod 2025. Hvorfor så øge arveskatten? Desuden er det min vurdering, at højere generel arveskat er væksthæmmende og skadelig for dansk økonomi.

Kraka anbefaler, at arvebeskatning sættes op ud fra en betragtning om, at arveskat er mindre forvridende end mange andre skatter. Jeg er uenig i betragtningen. Arvebeskatningen kommer nemlig oven i den løbende skat på opsparing, der i forvejen er meget høj.

Den danske aktieskat og renteskat på 42 pct. er meget høj sammenlignet med andre OECD-lande. Dertil kommer, at arveafgiften beskatter hele »hovedstolen« og ikke kun afkastet. Skatteministeriet har beregnet, at med en opsparingshorisont på ti år, svarer de gældende regler til en realbeskatning på 126 pct. ved opsparing i aktier. Dvs. man bliver fattigere af at spare op, når man både tager højde for den almindelige aktieskat på 42 pct., arveskatten på 15 pct. og inflationen. Har man et afkast på 100 kr. så spiser inflation og skatter 126 kr. heraf. Netto taber man 26 kr. Krakas anbefaling vil her medføre, at man bliver endnu fattigere af at spare op.

Kraka har ret i, at det ikke er hensigtsmæssigt at have forskellig arveskat for familieejede virksomheder (fem pct.) og for almindelige mennesker (15 pct.). Den asymmetri kan løses på forskellig vis.

Kraka mener, at arveskatten for familieejede virksomheder skal op til 15 pct. Det er én mulighed. Men Kraka nævner ikke muligheden for at sætte arveskatten ned for almindelige mennesker til fem pct. Det giver også symmetri. Det virker som om Kraka her har en blind vinkel. Min foretrukne løsning er at sætte arveskatten ned til nul pct., som det er sket i Sverige og Norge. Så er der symmetri, bedre incitament til at spare op, og danske familier får lov til at beholde nogle flere af deres egne penge. Provenutabet ved nul pct. i arveafgift er på blot 2,5 mia. kr. Det kan nemt finansieres ud af råderummet. Taberne bliver danske advokater, der (helt legitimt – dette er ikke en kritik) tjener penge på at hjælpe fx velstående familier med, hvordan man via gaver mv. kan betale mindst muligt i arveskat.

Kraka skriver, som om det entydigt er en god ide at øge skatten for familieejede virksomheder fra fem til 15 pct. Som nævnt er der en samfundsøkonomisk gevinst med symmetri. Men det er helt overset, at der også er et samfundsøkonomisk tab ved højere skat for familieejede virksomheder i form af færre investeringer mv. (fordi staten lægger større beslag på virksomhedens midler ved generationsskift). Hvilken af disse to effekter der er størst, ved ingen. En reduktion i arveskatten til fem eller nul pct., finansieret ud af råderummet, for alle giver derimod en samfundsøkonomisk gevinst.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør