Vi skændes om de offentlige lønninger. I går gik Nobel-prisen i økonomi til en kvinde, som har gjort også Lønstrukturkomiteen klogere på lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysechefen i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, gør os klogere på Claudia Goldin.
Dette års Nobelpris i økonomi er på flere måder usædvanlig.
Den går til Harvard-økonomen Claudia Goldin, der er den kun tredje kvinde, som har modtaget prisen. Den første var Elinor Ostrom i 2009, og den næste fik Esther Duflo i 2019. Goldin får prisen - med det mundrette navne Sveriges Riksbanks Pris i Økonomisk Videnskab - for sin historiske forskning i kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, og i hvordan den har udviklet sig siden den industrielle revolution.
Hun er ikke den første økonomiske historiker, der får prisen, men dem har der trods alt ikke været så mange af heller. Et eksempel er Robert Fogel, der fik prisen i 1993 for blandt andet at kvantificere jernbanens betydning for den amerikanske økonomis historiske udvikling - og som Goldin var student hos.
Én hypotese om, hvorfor så få kvinder har fået Nobelprisen i økonomi, kunne naturligvis være kønsdiskrimination. Men en anden - og måske mere dækkende - hypotese er, at økonomi tidligere har været et mandefag, så der simpelthen er meget mere forskning fra mænd at tage af. Og da prisen typisk belønner veletableret, mangeårig forskningsindsats, kan det tage tid, før det heldigvis stigende antal kvindelige økonomer for alvor slår ud i kønsbalancen i Nobelpriserne (Golding selv er fra 1947).
Den anden hypotese er i al fald i tråd med Goldings forskning i mænd og kvinders erhvervsdeltagelse og løn.
Hendes tilgang er, at man ikke blot kan se på den rene kønsforskel, men også må se på, hvad der kan forklare den.
Goldings forskning har vist, at blandt andet forskelle i uddannelse tidligere har spillet en væsentlig rolle for lønningerne. I dag er den vigtigste forskel, hvordan mænd og kvinder deler opgaverne mellem sig i hjemmet. Ja, faktisk har denne forskel haft en betydning i hele perioden og været større tidligere, så også den tidligere forskel i uddannelsesniveau kunne henføres til den.
Tidligere var det almindeligt, at kvinder forlod arbejdsmarkedet permanent, når de fik børn. Derfor var det mindre oplagt at investere så meget i at tage en uddannelse, når den nu kun kunne kaste noget af sig i en begrænset periode.
I dag er det almindeligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at have fået børn, og kvinderne har mere end indhentet mændenes uddannelsesforspring. Men afbræk i karriere kan stadig føre til forskelle i produktivitet og dermed i aflønning.
Det er værd at notere sig, at forklarede lønforskelle ikke nødvendigvis beviser, at der ikke forekommer diskrimination. Men at de i givet fald skyldes dybereliggende faktorer, end at virksomheder overbetaler mænd og underbetaler kvinder. Det betyder for eksempel, at lovgivning om ligeløn ikke hjælper alverden.
Diskrimination har været et tema hos tidligere Nobelpristagere i økonomi, ikke mindst Gary Becker (prismodtager i 1992).
Becker viste, at omfanget af diskrimination ikke kun afhænger af præferencer for at forskelsbehandle, men også af omkostningerne ved at diskriminere. En virksomhed, der betaler en i øvrigt ubegrundet høj løn til det ene køn, vil blive trængt i konkurrencen. Hvis diskriminationen derimod stammer fra lovgivning, behøver det ikke ramme beslutningstagerne. Og i USA har der rent faktisk været sådanne lovgivningsmæssige barrierer for gifte kvinder, viser Goldings forskning.
Men det er også værd at notere, at kønsforskelle kan skyldes forskellige præferencer hos kønnene.
I Danmark ytrer det sig for eksempel ved et ret kønsopdelt arbejdsmarked, hvor den offentlige sektor i overvejende grad beskæftiger kvinder. Det hænger næppe sammen med, at offentlige arbejdsgivere kønsdiskriminerer, men med arbejdstagernes præferencer for forskellige typer af job.
En vigtig pointe i Goldings forskning er, at ændringer i kønnenes optræden på arbejdsmarkedet er lang tid om at udspille sig, især når man bare ser på gennemsnittet. Uddannelse og andre valg, der kan være bestemmende for ens karriereforløb, træffes tidligt i livet og vil gøre sig gældende længe.
Eksempelvis er der stadig mange mandlige overlæger, selvom kvinderne dominerer blandt de medicinstuderende.
En anden interessant pointe er, at kvinders erhvervsdeltagelse nok har været jævnt stigende længe, men faktisk var faldende i begyndelsen af den industrielle revolution. Det har også været med til at trække lange spor gennem historien.
Forskningen har sat et vigtigt aftryk. Goldings metode med at forklare lønforskelle har heldigvis også været med til at nuancere de stadige bataljer om kønsbestemte lønforskelle i Danmark. Den har blandt andet Lønkommissionen og Lønstrukturkomiteen benyttet sig af.
Men at bataljerne vil blive helt faktadrevne i fremtiden, er nok for meget at håbe på.
Bragt i Berlingske den 10. oktober 2023
