Et stort flertal blandt Folketingets partier er blevet enige om det nationale kompromis, der løfter forsvarsudgifterne med 20 milliarder kroner frem mod 2033.
Dermed lever man op til NATOs mål om, at medlemslandene skal bruge to procent af BNP på Forsvaret.
SVM-regeringen ønsker at fremrykke indfasningen, så de årlige udgifter allerede i 2030 er øget til 20 milliarder kroner Det kan sagtens lade sig gøre inden for det finanspolitiske råderum, som det senest er opgjort af Finansministeriet. Det finanspolitiske råderum er frie midler, der kan bruges frit på lavere skat eller højere offentlige udgifter.
Det har den senere tid været nævnt, at NATO overvejer at hæve målsætningen til for eksempel 2,5 procent af BNP. Og Mette Frederiksen har endda nævnt, at hun vil være villig til at hæve forsvarsudgifterne til tre procent af BNP, hvis det skulle blive et krav. Hæves målet til 2,5 procent af BNP, betyder det merudgifter for ekstra 14 milliarder kroner. Dermed vil de samlede merudgifter til Forsvaret udgøre 34 milliarder kroner årligt, når det nationale kompromis indregnes. Det vil være omtrent en fordobling af forsvarsudgifterne fra 1,3 procent i dag til 2,5 procent af BNP.
Det vurderes ikke at være hverken hensigtsmæssigt eller realistisk at nå et eventuelt mål om 2,5 procent af BNP allerede i 2030. Det baseres blandt andet på, at Forsvarskommandoen i forbindelse med det nationale kompromis anbefalede, at to procent-målet først skulle indfases frem til 2033. En forceret udgiftsforøgelse kan indebære dårlige beslutninger, fejlindkøb, budgetskandaler mv. Målet om 2,5 procent af BNP kan først realistisk nås i 2035 eller 2040.
Umiddelbart er der et råderum på 14 milliarder kroner fra 2030 til 2035 baseret på Finansministeriets seneste langsigtede fremskrivning, hvis det lægges til grund, at man fortsat vil ramme et underskud på 0,5 procent af BNP i 2035, som det er tilfældet i 2030. Det er umiddelbart ikke nok til at dække det demografiske træk, som udgør 17 milliarder kroner. Der er således ikke noget frit råderum fra 2030 til 2035, så længe Folketinget vil afsætte penge til det demografiske træk (dvs. når der bliver flere ældre, så følger udgifterne automatisk med op).
Går man længere frem til 2040, er der et frit råderum (dvs. råderum fratrukket demografisk træk) på knap 12 milliarder kroner ift. 2030. Dvs. heller ikke nok til at finansiere de 14 milliarder kroner ekstra i forsvarsudgifter.
Jeg vil anbefale, at man reserverer råderummet til at sænke OECDs højeste skattetryk. Og så finansierer et evt. yderligere løft af Forsvaret til 2,5 procent af BNP gennem reformer af indkomstoverførsler og administrationsudgifter, som både kan skabe finansiering og frigive hænder til arbejdsmarkedet. Nedenfor giver jeg nogle eksempler på sådanne reformer.
Afskaffelse af både Arne-pension og efterløn, samtidig med at der gennemføres en SU-reform, giver en effekt på cirka 14 milliarder kroner i 2040. Effekten på arbejdsudbuddet er på cirka 30.000 personer i 2040.
Mindreregulering af alle indkomstoverførsler med 0,75 procent (samme reduktion som i Thornings skattereform fra 2012) frem til 2040 vil give en budgetforbedring på 24 milliarder kroner. Ønsker man kun at nå 14 milliarder kroner, kan man altså nøjes med at mindreregulere indkomstoverførslerne med 0,43 procent frem til 2040. Det vil fortsat sikre fremgang i levestandarden for overførselsmodtagere, samtidig med at arbejdsudbuddet vil stige med cirka 15.000 personer.
Udgifterne til statslig administration er steget kraftigt siden 2011. Reduceres de statslige administrationsudgifter til 2011-niveau, giver det en besparelse på cirka ti milliarder kroner. Kombineres det med ti procent lavere dagpenge (som giver en besparelse på fire milliarder kroner), giver det en samlet besparelse på 14 milliarder kroner De ti procent lavere dagpenge øger beskæftigelsen med 13.000 personer.
Bragt i Berlingske den 15. maj 2023
