Hold fast i de gamle grundvurderinger og giv kommunalpolitikerne frihed til at hæve grundskylden. Modsat embedsmændenes algoritmer står kommunalpolitikere til ansvar over for vælgerne.
De nye foreløbige ejendomsvurderinger er nu ude efter utallige forsinkelser, blandt andet som følge af problemer med it-systemet, som oprindeligt skulle have kostet 96 millioner kroner, men mindst kommer til at koste 3,6 milliarder kroner - mere end 30 gange dyrere end oprindeligt vurderet, selv hvis man tager højde for inflationen.
At dyrere ikke nødvendigvis er lig med bedre i den offentlige sektor ses af det ramaskrig, som de nye vurderinger har afstedkommet. Noget tyder på, at mange vurderinger rammer skævt.
Der har været eksempler på skæve vurderinger af både ejendomme og grunde. Lad os først se på ejendomsvurderingerne. Det er for eksempel kommet frem, at vurderinger af 16 ret ens huse på Frederiksberg svinger vildt.
Det gamle vurderingssystem var igennem årene blevet mere præcist som følge af feedback fra masser af klager. Vurderinger blev rettet, når der via klager blevet taget hensyn til konkrete forhold, som der ikke lå statistik for. Det kan for eksempel være, at en konkret ejendom ikke havde den samme udsigt, som naboejendommene, og derfor havde markant lavere værdi. Al den information fra gamle klagesager er smidt væk, og vi skal igennem en lang proces, før ejendomsvurderingerne bliver mere præcise. Men det kan dog lade sig gøre gradvist at øge træfsikkerheden.
Værre står det til med grundvurderingerne. Her er der stor risiko for, at de aldrig bliver træfsikre. Årsagen er, at ubebyggede grunde sjældent handles, især ikke i områder, der i forvejen er bebyggede, hvor hovedparten af danske ejendomme ligger. Når noget ikke handles, er det meget vanskeligt at estimere en pris.
Generelt er økonomer begejstrede for grundskyld, fordi det er en skat uden forvridninger. Skat på arbejdsindkomst reducerer danskerens flid, og skat på kapitalindkomst deres lyst til at spare op og investere. Begge dele er skidt for velstanden i samfundet.
Skat på jord, derimod, har ikke sådanne effekter. Jorden ligger, hvor den ligger, ligegyldigt hvor meget, man beskatter den. Det taler for høj beskatning af jord, blandt andet så man kan sænke (eller undgå at hæve) mere forvridende skatter.
Man skal dog huske, at netop fordi grundskyld ikke forvrider adfærden - man kan ikke flytte en given grund til et sted med lavere beskatning - sætter grundskylden sig direkte i grundpriserne. Hæver politikerne grundskylden, falder værdien af boligejernes grunde. Boligejerne bliver fattigere.
De gamle vurderinger har været upræcise, og mange af dem har været for lave i forhold til grundens værdi. Men gevinsten af de lavere vurderinger er ikke nødvendigvis tilfaldet de nuværende ejere, medmindre de har været ejere af den samme ejendom i årtier.
Hele gevinsten af den lavere vurdering er derimod tilfaldet dem, der på et tidspunkt har solgt ejendommen til den nuværende ejer. De har fået en højere pris, fordi vurderingen var lav. De nye ejere har isoleret set nydt godt af den lavere grundskyld, men hele denne gevinst er blevet spist af den højere købspris.
Hvis man nu hæver vurderingen, rammes den nuværende ejer dobbelt med både et skattesmæk og et formuetab. Det er i sig selv problematisk.
Som økonom køber jeg argumentet for ikke-forvridende skattekilder. Men jeg forstår også betydningen af at beskytte ejendomsretten - hvilket er langt, langt vigtigere for at bevare et velstående og velfungerende land. Pludselig at hæve grundskylden er ikke ekspropriation i Grundlovens forstand, men det lugter lidt af fisk. Det gør det så meget desto mere, når vi medtænker, hvor skæve mange af grundvurderingerne er. Læg oveni dette, at boligejerne på nuværende tidspunkt er blevet frataget retten til at klage.
For at det ikke skal være løgn, kan vælgerne umuligt placere et politisk ansvar for fadæsen. Når nogle boligejeres skat stiger, skyldes det ikke, at et politisk flertal har besluttet at hæve en skattesats. Skatten stiger, fordi anonyme embedsmænd har formuleret en algoritme, der spytter upålidelige grundvurderinger ud. Samlet set er situationen ikke en retsstat værdig.
Min CEPOS-kollega Otto Brøns-Petersen har i årevis advaret imod udviklingen og foreslået, at man i stedet fastholder de historiske vurderinger og evt. lade dem vokse i en takt, som er mere afdæmpet end markedspriserne.
Hvis man politisk ønsker et øget provenu fra grundskylden, kan Christiansborg give kommunerne frihed til at hæve grundskyldssatsen. Det ville være en åben demokratisk beslutningsproces, hvor kommunalpolitikerne står til ansvar overfor vælgerne i stedet for anonyme embedsmænd og deres for de fleste uransagelige algoritmer.
Bragt i Berlingske den 20. september
