S-regeringen har foreslået, at folkepensionister med lavest indkomst (dvs. dem der modtager ældrecheck) skal have en skattefri check på 5.000 kroner.
Da Mette Frederiksen lancerede forslaget, sagde hun: »Ældrechecken er jo målrettet nogle af de pensionister, der har mindst. Og hvis man ikke har ret megen økonomi som pensionist, så er man ret sårbar over for stigende priser.«
Pensionister er ikke længere en økonomisk sårbar gruppe. Ifølge Finansministeriets familietypemodel vil en enlig folkepensionist i lejebolig månedligt få udbetalt 14.400 kroner i offentlige ydelser efter skat. Der er tale om en pensionist, der får ældrecheck, og som ikke har nogen privat opsparing (heller ikke ATP). Regeringens Pensionskommission kom i sidste uge frem til tilsvarende tal for de pensionister med lavest indkomst, omend de var lidt højere.
Det er tæt på den disponible indkomst på 16.100 kroner for en lavtlønsarbejder (138 kroner i timen). Og det er cirka 25 procent over Danmarks Statistiks lavindkomstgrænse, som er på 11.400 kroner.
En månedlig udbetaling på 14.400 kroner til en enlig pensionist er meget mere, end hvad en enlig kontanthjælps modtager får udbetalt (9.300 kroner). Og det er også langt mere end indkomsten for en integrationsydelsesmodtager eller en studerende uden erhvervsarbejde (cirka 6.000 kroner).
Med andre ord, så har de folkepensionister, som modtager ældrecheck (og som dermed er de folkepensionister med lavest indkomst), en relativ høj disponibel indkomst sammenlignet med andre grupper af overførselsmodtagere.
Den udbetalte ydelse på i alt 14.400 kroner om måneden skyldes – udover selve folkepensionen – en række såkaldte »checks« og boligstøtte. Folkepensionens grundbeløb udgør 6.500 kroner, mens pensionstillægget for enlige er på 7.500 kroner Dertil kommer hele tre checks, som er målrettet folkepensionister: Ældrecheck, mediecheck og grøn check. Endvidere får pensionisten 3.000 kroner i boligstøtte, og så skal der betales skat.
Ovenfor er der lagt til grund, at pensionisten bor til leje med en husleje på cirka 5.000 kroner om måneden (og derfor får boligstøtte på 3.000 kroner). Hvis huslejen er lavere, og boligstøtten derfor også er lavere, så er den disponible indkomst mindre end 14.400 kroner. Men rådighedsbeløbet (efter husleje) er omtrent det samme.
Hvem skal have, og hvem skal ikke?
Hvis nogle pensionister ikke føler, at de kan genkende tallene, kan det skyldes, at der er så mange forskellige ydelser, at det kan være svært at få overblik over det hele. For eksempel udbetales ældrechecken og mediechecken som et engangsbeløb i januar. Og for nogle bliver boligstøtten automatisk fratrukket huslejen, så man ikke direkte ser støtten. Og den grønne check fremgår meget skjult af årsopgørelsen.
Ser man overordnet på det, så er de 65+-årige blandt dem, der har opnået den største fremgang i levestandarden de seneste 20 år. I dag har en 70-årig for eksempel samme levestandard som en 40-årig. Fremgangen for de ældre er en kæmpe succes, og den skyldes i høj grad, at pensionisterne gennem deres liv har været flittige til at spare op til en privat pension. Det nyder de godt af i dag. Og dem, der ikke har sparet op, får en ældrecheck på 18.600 kroner årligt. Det medvirker til, at de pensionister med lavest indkomst har en månedlig udbetaling på 14.400 kroner fra staten. Det er et niveau, vi sagtens kan være bekendt.
Det er med det udgangspunkt, at S-regeringens Pensionskommission i sidste uge foreslog at fjerne mediecheck, udfase varmetillæg og skære i boligstøtten. Min vurdering er, at vi i de kommende år kommer til at se mange forslag, der fjerner særtillæg til pensionister. Fordi pensionister generelt ikke er en økonomisk sårbar gruppe.
Når forhandlingerne om pensionistchecken på 5.000 kroner fortsætter, er det nemt at forestille sig, at checken bliver udbredt til mange af de overførselsgrupper, der har lavere indkomst end pensionister. For hvis pensionisten skal have en check, hvorfor skal kontanthjælpsmodtageren så ikke også have en? På den måde kan Mette Frederiksens udspil virke som et startskud til udbredelse af checken til endnu flere grupper. Det kan blive dyrt.
Bragt i Berlingske d. 14. maj 2022.
