Med udgangspunkt i Finansministeriets familietypemodel har CEPOS beregnet udviklingen i rådighedsbeløbet for en lang række familietyper i perioden 1994-2023.
Det samlede billede er, at næsten alle grupper i samfundet har oplevet en betydelig vækst i levestandarden på nær fire grupper, som uddybes nedenfor.
I beregningerne er indkomsten (løn og overførselsindkomst) tillagt børne- og boligtilskud, ligesom der er fratrukket skatter, husleje, mv. Stigningen er renset for udviklingen i forbrugerpriserne.
Den familietype i analysen, der haft det største løft i levestandarden de seneste tre årtier, er et pensionistpar på 70 år i ejerbolig med en privat pension på median niveau - for eksempel arbejdsmarkedspension. Deres rådighedsbeløb er gået op med 69 procent. Et tilsvarende par, der bor i lejebolig, har oplevet en fremgang på 56 procent Fremgangen skyldes, at pensionister har langt større pensionsformuer i dag sammenlignet med 1994. Udbygningen af pensionssystemet skete op gennem 90erne og frem til i dag, hvor pensionsbidragene er steget markant.
I dag er det tre ud af fire 70-årige pensionister, som har private pensionsudbetalinger udover ATP. Udviklingen er enorm og er et udkomme af, at statsminister Poul Schlüter i slut-80erne tog initiativ til arbejdsmarkedspensionerne. Schlüter kunne se, at staten ikke kunne finansiere fuld folkepension til alle danskere i fremtiden. Derfor måtte de selv spare op på en privat pensionskasse.
Jeg gad nok vide, om Schlüter dengang overhovedet drømte om den succes, arbejdsmarkedspensionerne har udviklet sig til. Udviklingen viser i den grad, at den private sektor kan løfte store velfærdsopgaver (her folkepension), når opgaven bliver for stor for det offentlige. Det forventer jeg, at vi kommer til at se meget mere til på andre velfærdsområder, for eksempel ældrepleje og plejehjem.
Et pensionistpar i lejebolig uden privat pension har i dag et rådighedsbeløb, der er knap 41 procent større, end hvad en tilsvarende familie havde i 1994. Den pæne stigning skyldes ældrechecken, der blev indført i 00erne. Der er tale om en større stigning end for arbejderfamilien med to børn i lejebolig, der har haft en fremgang på 34 procent.
Funktionærfamilien i lejebolig har også haft en stor fremgang i rådighedsbeløbet på knap 62 procent. Direktørfamilien i ejerbolig har i dag 53 procent mere til rådighed end i 1994.
Der er som nævnt fire grupper i samfundet, der i dag har et mindre rådighedsbeløb end i 1994. I de tre tilfælde skyldes det, at politikerne har valgt at sænke ydelserne. Det drejer sig for det første om unge under 30 år på kontanthjælp. De har haft et fald i deres rådighedsbeløb på knap 34 procent. Det er primært på grund af Thorning-regeringens reduktion af kontanthjælpen for unge under 30 år.
Den anden gruppe er dagpengemodtagere under 25 år, der har en indkomst i dag, som er knap 61 procent lavere end i 1994, primært fordi Nyrup sænkede dagpengene for de unge under 25 år. Den tredje gruppe er nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/ integrationsydelse. En enlig har her oplevet et fald i rådighedsbeløbet på 49 procent fra 1994 til 2023 på grund af Lars Løkkes integrationsydelse.
Den fjerde gruppe er studerende uden job. SUen er vokset otte procent fra 1994 til 2023, men de studerendes husleje er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Da husleje udgør en relativt stor del af de studerendes forbrug, har der samlet set været en nedgang i rådighedsbeløbet for den studerende uden job på 21 procent. Modsat har en studerende med erhvervsarbejde en fremgang siden 1994 på knap ti procent.
Bragt i Berlingske d. 20. februar 2023.
