I Danmark leveres hovedparten af alle velfærdsydelser af den offentlige sektor. Desværre lider den offentlige sektor af en sygdom, der indebærer, at det i stigende grad vil blive umuligt for de offentligt ansatte at tilfredsstille borgernes ønsker og behov.
Derfor vil det også i stigende grad blive vanskeligt at rekruttere medarbejdere til den offentlige sektor. Sygdommen kaldes for Baumols syge efter økonomen William Baumol (1922-2017).
Det grundlæggende problem er, at produktiviteten i den offentlige sektor ikke stiger i samme grad som i den private sektor. Det skyldes primært, at den offentlige sektor ikke er underlagt markedskonkurrence, hvilket giver medarbejdere og fagforeninger mulighed for at modarbejde produktivitetsstigninger, da man 'bare' kan udskrive regningen til skatteyderne - en tilsvarende adfærd i den private sektor ville indebære fyringer og konkurser.
Desuden hævdes det ofte, at de omsorgsydelser, der bliver produceret i den offentlige sektor, er kendetegnet ved, at det kan være vanskeligt at øge produktiviteten i samme grad som i de private produktionserhverv. Hvis det er tilfældet, vil det kun forværre problemerne med Baumols syge.
Forringelse af de offentlige serviceydelser
Kort og forenklet kan sygdomsforløbet ved Baumols syge beskrives i tre trin: Først bliver det private erhvervsliv mere produktivt, og markedsmekanismen sørger for, at lønningerne i den del af økonomien stiger som følge af, at en medarbejder nu kan producere flere og bedre varer, og derfor får vedkommendes arbejdskraft en højere markedsværdi.
Derefter får det offentlige et problem med at tiltrække arbejdskraft, og man må derfor hæve lønningerne for at kunne rekruttere medarbejdere.
Tredje trin er konsekvensen: Idet det offentlige har hævet lønningerne uden at være blevet mere produktivt, er serviceydelserne blevet dyrere. Til gengæld betyder produktivitetsstigningerne i den private sektor, at befolkningen på andre områder får flere og bedre varer for pengene.
Dette indebærer, at befolkningen oplever en forringelse af de offentlige serviceydelser. Tilsvarende oplever de offentligt ansatte, at de ydelser, som de leverer, løbende bliver dårligere, hvilket vil gøre det sværere at rekruttere lærere, sygeplejersker og pædagoger.
Skattefinansierede gavekort
Dette problem kan enten løses ved stigende produktivitet i produktionen af velfærdsydelserne - eller ved, at borgerne betaler for en kvalitetsforbedring i velfærdsservicen ved at bruge en større del af deres indkomst på velfærdsydelser. En kombination af de to er også en mulighed.
Produktivitetsproblemet kan bedst løses ved, at en større del af velfærdsydelserne bliver produceret under konkurrencevilkår af private leverandører. Bemærk, at dette kan ske samtidig med, at velfærdsydelserne fortsat er skattefinansierede, hvis man eksempelvis øger udlicitering og/eller giver befolkningen skattefinansierede gavekort til bestemte serviceydelser.
Selvom øget konkurrence mellem private leverandører kan øge produktiviteten, kan vi dog alligevel før eller siden blive ramt af Baumols syge, da der som før nævnt kan være grænser for, hvor meget man kan øge produktiviteten i produktionen af omsorgsydelser.
Hvis vi vil have flere og bedre velfærdsydelser, kunne vi således blive nødt til at bruge en større del af vores indkomst på velfærdsydelser.
Sur medicin
I Danmark har vi et af de højeste skattetryk blandt landene i OECD. Det indebærer, at der er betydelige omkostninger ved at øge skatterne yderligere i form af lavere incitament til at arbejde og drive iværksætteri.
Derfor er den eneste mulighed for i længden at øge den andel af vores indkomst, vi bruger på velfærdsydelser, at borgerne i højere grad selv betaler for deres eget forbrug.
Udviklingen i retning af privatfinansiering fremfor skattefinansiering af velfærdsservice er allerede i gang. Eksempelvis er antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring stærkt stigende.
Det er dog en udvikling, der i høj grad modarbejdes fra de offentligt ansattes fagforeninger og partier, der traditionelt har offentligt ansatte som vælgere, da flere ansatte i den private sektor vil reducere deres politiske magt. Det viser sig blandt andet i forslag om forbud mod, at private leverandører – for eksempel af børnepasning - får et afkast af deres investering.
Kuren mod Baumols syge modarbejdes således af magtfulde aktører, fordi den er sur medicin for dem, og det er omvendt surt for borgerne, herunder i særdeleshed dem, der leverer den velfærdsservice, som alle gerne vil have mere af.
(Bragt i Altinget februar 2021)
