I valgkampens anden uge er pengene for alvor begyndt at fosse ud af statskassen. Knap nok er politikerne kravlet ned fra lygtepælene, før buddene i valgkampen har bygget sig op. Senest har Venstre med et 20,5 mia. kr. dyrt velfærdsløfte forsøgt at opsluge Socialdemokratiets velfærdsudspil. »Samme velfærd som Socialdemokratiet«, hedder det i udspillet.
Velfærdsløftet svarer til, at Venstre flytter 13.000 personer fra privat til offentlig beskæftigelse.
Som vælger får man hurtigt en lidt mærkelig smag i munden. Det er jo trods alt mine (og dine!) skattekroner, som partierne konkurrerer om at bruge flest af. Det kunne sådan set være i orden, hvis pengene manglede, og hvis jeg havde en fornemmelse af, at de penge, der allerede i dag bruges i den offentlige sektor, anvendes fornuftigt og godt. Men gør de nu også det?
Eksempelvis vil Mette Frederiksen (S) »ansætte tusind flere sygeplejersker, så der bliver mere tid til pleje og omsorg«, og Lars Løkke Rasmussen (V) vil uddanne »2.000 flere sygeplejersker« 2019-2022. Men kunne det ikke være mere interessant, hvis vores politikere forholdt sig til, hvordan man løsner for sundhedsvæsenets selvrapporterede pseudoarbejde og bureaukratiske bøvl, der rammer de godt 35.000 sygeplejersker og 16.000 læger?
I samme ombæring bør vi afklare, hvorfor lægerne i dag fortæller, at de når »langt under halvdelen af det, man kunne nå for 20 år siden« og kun bruger »25 pct. af deres tid med patienterne«, som påpeget af professor og overlæge Jes Olesen i bogen »Det syge væsen«.