Giv ledelsen på hver enkelt sygehus incitamenter til at løse problemerne selv. Det er de bedre til end folketingspolitikere.
Efter to årtier, hvor ventelister i det store og hele ikke har været et problem i den danske sundhedssektor, står patienter nu pludselig igen i kø for at blive behandlet. Det problem skal løses, men hvordan? Og hvad skyldes det?
Spørgsmålene er aktuelle, fordi regeringen netop nu forhandler en akutpakke, som skal bidrage til at komme ventelisterne til livs. Skal det lykkes, er det nødvendigt at forstå, hvorfor vi nu igen har lange ventelister til sygehusene ligesom i 1990erne.
Ventelisterne skyldes delvist et ophobet behandlingsefterslæb efter covid-19 samt sygeplejerskestrejken i sommeren 2021. Men det er næppe hele forklaringen. En stor del af problemet ser ud til at være faldende produktivitet. Læger og sygeplejersker får simpelthen mindre fra hånden, end de gjorde for nogle år siden.
Det er et paradoks, fordi samtidig hører vi, at de ansatte på sygehusene har mere travlt end nogensinde. Det kan meget vel være sandt, men i givet fald er der noget galt med organiseringen af arbejdet.
Ifølge Sundhedsministeriet var den samlede aktivitet på sygehusene cirka fire procent lavere i 2022 end i 2019, altså før coronapandemien. Antallet af operationer faldet med godt fem procent, ambulante kontakter er faldet med mere end syv procent og indlæggelser med over seks procent.
Ikke så mærkeligt, når der mangler medarbejdere, tænker du måske. Men tallene fra Sundhedsministeriet viser også, at der fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2022 er kommet cirka 7.500 flere ansatte på sygehusene - en stigning på syv procent. Målt i antal fuldtidsansatte er der i dag cirka 1.500 flere læger på sygehusene end før corona, mens det øvrige sundhedsfagligt personale er steget med små 3.000, hvoraf cirka 650 er sosu-assistenter, cirka 400 bioanalytikere og cirka 800 er »øvrigt plejepersonale«.
Antallet af sygeplejersker er omtrent det samme som før corona.
Det overordnede billede er altså, at flere medarbejdere når færre patienter. Hvad foregår der? En mulighed er, at tallene snyder lidt, da sygehusene udfører covid19-relaterede opgaver. Det kan give en tendens til, at tallene overdriver faldet i produktivitet. Men omfanget af covid-19-behandlinger i 3. kvartal 2022 må have været begrænset, og faldet i produktivitet er så stort, at dette næppe kan være hele forklaringen. Sundhedsministeren konkluderer da også, at produktiviteten på sygehusene er faldet kraftigt.
En anden mulig forklaring er, at der er flaskehalse i systemet, som sænker produktiviteten. Hvis der for eksempel mangler en sygeplejerske, kan lægen ikke operere. I den forbindelse nævnes det ofte, at det særligt er anæstesisygepelejersker og intensivsygeplejersker, som sygehusene mangler.
De offentlige sygehuse har imidlertid flere anæstesisygeplejersker nu end i 2019 og kun en anelse færre intensivsygeplejersker. Alligevel kan der godt være mangel på dem, men hvorfor skulle et uændret antal sygeplejersker kombineret med flere læger og andet sundhedspersonale føre til lavere aktivitet? Der må også være andre faktorer på spil.
Tabet af produktivitet falder sammen med, at den daværende VLAK-regering i 2019 afskaffede den aktivitetsbaserede afregning, som indebar, at sygehusene fik flere penge, jo flere behandlinger, de foretog. Det gav selvsagt en tilskyndelse til at nå så mange behandlinger, som muligt. Samtidig afskaffede man et løbende produktivitetskrav, som yderligere styrkede incitamentet til øget produktivitet.
Disse incitamenter blev indført af den daværende VK-regering i 2003. Straks begyndte produktiviteten i sundhedssektoren at stige, og den steg i perioden frem til 2018 med imponerende 2,2 procent om året i gennemsnit, hvilket har været afgørende for, at ventelister ikke har været et problem i det danske sundhedsvæsen i henved to årtier. Få år efter afskaffelsen står vi igen med faldende produktivitet og voksende ventelister.
Ifølge regeringsgrundlaget skal midlerne i akutpakken finansiere overarbejde, og at deltidsansatte kommer på fuld tid mv. Men hvis faldet i produktiviteten fastholdes eller forværres, kan patienterne nemt blive skuffet. Derfor bør midlerne i akutpakken udmøntes som aktivitetsbaseret afregning, så de giver incitament til igen at øge produktiviteten. Det bør overlades til de lokale ledelser på sygehusene at beslutte, om det er overarbejdsbetaling, belønning for at gå på fuld tid eller noget helt tredje, som er det bedste redskab til at øge produktiviteten og komme ventelisterne til livs. Det ved de langt bedre end folketingspolitikere.
Bragt i Berlingske den. 25 januar 2023.
