Siden 1989 er regelmængden i Danmark næsten tredoblet. Megen regulering øger virksomhedernes omkostninger, fordi den tvinger virksomhederne til at gøre noget andet, end de ellers ville have gjort. Ofte har politikere og interesseorganisationer tendens til at have fokus på de administrative omkostninger – måske fordi de rent faktisk kan opgøres, selvom opgørelserne er upræcise og mangelfulde, men andre omkostninger kan være mindst lige så vigtige. De regler, som i praksis forbyder Uber, er måske ikke så svære at administrere, men de øger stadig omkostningerne for virksomheder og forbrugere, som udelukkes fra at benytte tjenesten.
På akademisk niveau findes der ikke mange konkrete opgørelser over, hvor meget virksomhedernes omkostninger øges, når statens regelmølle kører. Ikke internationalt og da slet ikke fra dansk side. Derfor er der en betydelig risiko for, at politikerne overser de negative konsekvenser af lovgivningen, fordi de har let ved at se de umiddelbare gevinster, mens omkostningerne hos bl.a. virksomhederne er skjulte. Men et nyt studie baseret på amerikanske data giver os lidt mere indsigt i, hvad regelstaten betyder for virksomhedernes omkostninger og dermed virksomhedernes evne til at skabe gode produkter til kunderne.
De amerikanske forskere viser, at omkostningerne ved den samlede lovgivningsmæssige vækst er ret store, og at fordelene ved en dereguleringsreform derfor er betydelige. F.eks. finder forskerne, at regelvæksten i USA i gennemsnit har øget driftsomkostningerne pr. produktionsenhed med ca. 3,3 procentpoint om året, og at omkostningerne stiger over tid, fordi reguleringen hober sig op. De viser også, at hvis ingen andre faktorer end regulering havde påvirket driftsomkostningerne i løbet af de sidste 20 år, ville stigningen i regler alene have øget driftsomkostningerne pr. produktionsenhed med 92 pct. – altså næsten en fordobling.
Omvendt kunne man – med fastholdt teknologi osv. – hypotetisk set halvere omkostningerne, hvis man rullede reguleringsmængden 20 år tilbage. En reguleringsreform, som formår at reducere regelmængden, fungerer altså lidt som teknologisk innovation, fordi den reducerer omkostningerne pr. produktionsenhed og derfor øger den økonomiske vækst.
Man skal ikke sammenligne USA og Danmark ukritisk. Alligevel bør resultaterne få politikerne til at løfte øjenbrynene. De sidste 20 år er den føderale lovgivning i USA øget med godt 25 pct. Til sammenligning har vi næsten fordoblet regelmængden i Danmark – særligt på Erhvervsministeriets område. Er det fornuftigt, at regelstaten vokser så meget så hurtigt? Vi har gennem tiden set utallige forsøg på dereguleringsreformer fra skiftende regeringer. Men vi mangler fortsat at se en, der kan bremse regelstatens vokseværk. Måske er det derfor tid til, at lidt flere i Danmark interesserer sig lidt mere for omkostninger ved regelstatens vokseværk.
