Regeringens politik øger uligheden

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

FÅ DAGE efter offentliggørelsen af Cepos’ analyse udsendte S-regeringens økonomer i Finansministeriet en opgørelse, der viste en stigning i Gini-koefficienten med 0,21 procent. Det er reelt den samme ulighedsstigning som i Cepos’ opgørelse.

Opgørelsen er interessant af flere grunde. Bl.a. udgav Mette Frederiksen før valget en publikation, der hed ’Danmark er for lille til store forskelle’. Hun ville reducere uligheden, hvis hun vandt regeringsmagten. Men Mette Frederiksens politik gør det modsatte. Den øger uligheden. Det skyldes bl.a., at tobaksafgiften er sat op, og det rammer dem med lavest indkomst hårdt. Og S-regeringen valgte ikke at kompensere dem via f.eks. højere personfradrag.

Hvis man som politiker virkelig brændte for at reducere uligheden, havde man selvfølgelig kompenseret dem med lavest indkomst.

Derudover har man gjort elbiler billigere, og man har gjort benzin- og dieselbiler dyrere. Det øger også uligheden. Man har desuden for nylig aftalt en reformpakke, der øger beskæftigelsen (fordi man reducerer dimittendsatsen og øger beskæftigelsesfradraget). Og når man vil øge beskæftigelsen, indebærer det typisk, at uligheden stiger. Hvis man vil øge beskæftigelsen, skal guleroden ved at arbejde være større (f.eks. øget beskæftigelsesfradrag eller lavere dimittenddagpenge).

Cepos’ analyse viser, at Mette Frederiksens politik har øget uligheden 50 procent mere per år end Løkkes politik i årene 2015-19. I den periode førte venstrefløjen (bl.a. AE-rådet, FH, 3F) kampagne mod Løkkes ’usympatiske’ ulighedspolitik.

Cevea kritiserer Cepos’ analyse, fordi den ser bort fra f.eks. konjunktursvingninger, lønkompensation og ekspansiv finanspolitik. Det er imidlertid en helt skæv kritik, fordi det relevante ikke er midlertidige tiltag og udsving, som er væk i morgen. Lønkompensation var et fornuftigt tiltag, men har jo ikke nogen effekt om 5 år. Og det er da også derfor, at Finansministeriet ikke tager disse tiltag med i deres opgørelse. Det relevante er den varige effekt på uligheden af Mette Frederiksens politik.

ØGET ULIGHED er på ingen måder et mål. Men lidt højere ulighed er en stort set uundgåelig konsekvens af politik, der øger beskæftigelsen. Og det kan også være en konsekvens af politik, der søger at fremme sundhed eller reducere CO2-udledningen. Det har vist sig, at Mette Frederiksen prioriterer øget beskæftigelse, sundhed og klima over bekæmpelse af ulighed. Det er en fair prioritering, da vi er et land med lav ulighed i forhold til de fleste andre lande.

Men hvor ville det være godt for samfundsdebatten, hvis Mette Frederiksen og venstrefløjsorganisationerne var konsistente over tid i deres ulighedsfokus.

Bragt i Politiken d. 7. marts 2022.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk