Alarmklokkerne bør ringe hos Venstre og Moderaterne. De bør sikre sig, at regeringsgrundlagets vage og uforpligtende formuleringer om frit valg hurtigst muligt gøres konkrete og forpligtende.
Det mest perspektivrige i SVM-regeringens regeringsgrundlag er løftet om »en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet, der øger det frie valg for den enkelte.«
Det er vigtigt med en sådan frisættelse af borgerne, så det ikke længere er politikere og bureaukrater, men os selv, der bestemmer i livets allervigtigste forhold, såsom vores børns skolegang, vores brug af sundhedsvæsenet, og den pleje, vi får, når vi bliver gamle. Der er den ekstra bonus, at frit valg også vil øge konkurrencen, hvilket giver bedre velfærd for færre penge.
Der er dog to problemer. For det første er regeringsgrundlagets formuleringer om frit valg vage og uforpligtende.
For det andet er regeringens største parti, Socialdemokratiet, traditionelt meget skeptisk over for frit valg. Mette Frederiksens første regering arbejdede ihærdigt på at indskrænke det frie valg på flere områder. Noget lykkedes, andet blev bremset af De Radikale. Der er derfor god grund til at frygte, at socialdemokraterne vil modarbejde det frie valg. Og det ser vi allerede eksempler på.
Et af regeringsgrundlagets få konkrete løfter om øget frit valg er, at man vil »tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid.« Altså en tilbagevenden til situationen før tvangsfordelingen med et mere frit gymnasievalg. Troede alle.
Men da regeringen 26. januar 2023 fremsatte sit forslag om ny elevfordelingsmodel for skoleåret 23/24, viste det sig, at Venstre kun have fået en lille indrømmelse om en midlertidig tilbagevenden til transporttidskriteriet. En række andre elementer i aftalen fra juni 2021, som forringer valgfriheden, var fastholdt. Og det fremgik, at regeringen ikke har opgivet ideen om, at gymnasieeleverne skal fordeles på baggrund af deres forældres sociale baggrund - bare med brug af et andet fordelingskriterium end forældrenes indkomst. Det kunne for eksempel være deres uddannelsesbaggrund eller formue. Bliver det en realitet, får fremtidens gymnasieelever indskrænket det frie gymnasievalg på en måde, som til forveksling vil minde om det, den socialdemokratiske regering vedtog med rød blok og Dansk Folkeparti i 2021.
Der kan ikke herske tvivl om, at socialdemokraterne ønsker at fastholde en model, der begrænser det frie gymnasievalg. Partiets ordfører på området, Frederik Vad, udtalte ved et debatmøde, hvor jeg var ordstyrer, at han »begræd«, at aftalen var midlertidigt opgivet og beskrev frit gymnasievalg som »frivillig apartheid«. Undervisningsminister Mattias Tesfaye vil ifølge svar på spørgsmål fra Folketinget ikke afvise, at »et eller flere andre fordelingskriterier vil skulle anvendes i stedet for forældreindkomst«, og at der i den forbindelse for eksempel kan blive tale om forældrenes uddannelse og formue.
Venstre er altså langtfra i mål, og bør være meget bevidst om, at deres regeringspartner vil forsøge at få gennemført nye begrænsninger af det frie gymnasievalg, når den endelige aftale skal forhandles internt i regeringen.
Venstre bør stå fast her. Dels indebærer en ædruelig læsning af regeringsgrundlaget, at regeringens politik er en fuld tilbagerulning til det frie gymnasievalg. Venstre bør ikke tillade S at løbe fra den aftale. Dels er der bedre måder at løse integrationsproblemer på end tvangsfordeling blandt alle gymnasieelever. I det omfang, at der er problemer (og selv det kan faktisk diskuteres), er de koncentreret på relativt få gymnasier og bør derfor løses med målrettede tiltag på de pågældende skoler. For eksempel kunne man gøre det nemmere at smide problematiske elever ud af et gymnasium, og eventuelt kompensere det pågældende gymnasium økonomisk for det resulterende tab af taxameterpenge. I værste fald kunne man lukke gymnasier, der ikke fungerer.
Der er et større perspektiv vedrørende frit valg. Regeringen har hidtil mest trukket i retning af mindre frit valg: Behandlingsgarantien er blevet forringet fra 30 til 60 dage, selvom både Venstre og Socialdemokratiet i valgkampen gav løfter om at fastholde 30 dage.
Den nye akutplan har en besynderlig målsætning om, at privathospitalerne ikke må få en større andel af behandlingerne i fremtiden. Planerne om en fri læreruddannelse, som blev stillet i udsigt ved lov vedtaget af et flertal udenom regeringen i sidste valgperiode, ser også ud til at blive droppet.
Det er for tidligt at male fanden på væggen, men en alarmklokke bør ringe. Venstre og Moderaterne bør sikre sig, at regeringsgrundlagets vage og uforpligtende formuleringer om frit valg hurtigst muligt gøres konkrete og forpligtende.
Bragt i Berlingske den 8 marts 2023.
