Egentlig havde jeg besluttet ikke at kommentere den omdiskuterede SAS-reklame. Men nogle af reaktionerne på den fra nationalkonservative debattører er så interessante, at de fortjener en kommentar. Konkret vil jeg kommentere mine JP-medbloggere, Mikael Jalving (her) og Morten Uhrskov (her).
Kritikerne har ret i, at der bliver sagt meget vrøvl i reklame-videoen. Der er fx ikke nogen særlig tæt sammenhæng imellem den danske demokratiske tradition og det demokrati, der herskede i det antikke Grækenland. Grækerne har lige så lidt opfundet det danske demokrati, som Mozart har opfundet The Beatles. Derimod har vi i Danmark udviklet vores helt egen demokratiske tradition, som vi kan og bør være stolte af, inspireret af blandt andet det antikke Athen.
Men hen mod slutningen af videoen, begynder den at lyde mere fornuftig. For at citere direkte fra den: ”Vi tager alt det, vi kan lide fra vores rejser til udlandet, justerer det lidt og voila: Det bliver til en unik skandinavisk ting” (min oversættelse fra engelsk). Hvis det skal siges i en enkelt sætning, er det faktisk en meget præcis beskrivelse af, hvordan Skandinavien er blevet til Skandinavien.
Det repræsentative demokrati kom relativt sent til Danmark og på basis af inspiration fra en række andre lande. Vores grundlov er blandt andet inspireret af den franske filosof Montesquieus ideer om magtens tredeling i den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Vi har imidlertid udmøntet denne og meget anden inspiration på vores egen måde.
Det er sådan set det egentlige og endelige budskab i videoen.
Men hvorfor starter videoen så forvrøvlet med at påstå, at der intet særligt er ved Skandinavien?
Morten Uhrskov har følgende teori: ”Budskabet om at det skandinaviske slet ikke eksisterer, er et led i den lange løgnagtige kæde, der af al magt vil dekonstruere nationen og i dette tilfælde det etniske og kulturelle fællesskab, der binder nordmænd, svenskere og danskere sammen”.
Virkelig, Morten? SAS er en del af en større sammensværgelse med det formål at afvikle det etniske og kulturelle fællesskab. Jeg håber, at læseren kan se, hvor rablende vanvittigt dette udsagn er.
Og på en eller anden måde får Uhrskov også reklamen til at handle om muslimsk indvandring – alt handler for Uhrskov om muslimsk indvandring. Men videoen lovpriser det, at danskere og andre skandinaver rejser ud for at besøge andre lande. Og at folk fra andre lande besøger Danmark og rejser hjem igen. Den forholder sig slet ikke til indvandring, eller for den sags skyld til udvandring. SAS er et luftfartsselskab, som gerne vil have os til at rejse noget mere, og som derfor taler positivt om det at rejse.
Mikael Jalving skriver, at ”SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den”.
For mig at se er det mere sandsynligt, at der er tale om noget ganske andet og banalt: nemlig et reklamebureau, som på en måske kikset måde at har benyttet sig af et velkendt kneb for at få folk til at se videoen til ende: fremsæt i starten en overraskende eller provokerende påstand. I SAS-reklamen valgte de den påstand, at der ikke er noget specielt ved Skandinavien. Alle ved, at det ikke passer. Derfor bliver seeren hængende for at se, hvad fanden SAS har gang i.
Reklamebureauet og SAS forregnede sig imidlertid. De troede, at filmens slutning ville få seerne til at indse, at indledningen skulle tages med et gran salt. Videoen modsiger jo sig selv til sidst ved at påpege, at vi justerer alt det, vi tager fra udlandet og gør det til ”en unik skandinavisk ting”. Der er altså noget unikt ved Skandinavien – også ifølge SAS.
Videoen er hverken et led i en stor Uhrskovsk konspiration eller et tegn på ”kapitalisternes nihilisme”, som Jalving udtrykker det. Og danskernes reaktionen på videoen viser med al tydelighed, at den alarmisme, som præger Uhrskov og Jalving er helt ude af proportioner.
De vilde nationalkonservative protester mod videoen minder om venstreorienteret identitetspolitik blot med et andet indhold. De venstreorienterede og det nationalkonservative er lige krænkelsesparate. De tåler ikke kritik af deres respektive helligdomme. De læser alt muligt ind i det sagte og skrevne, som slet ikke fremgår, fordi de bare VED, at modstanderen er – for de venstreorienterede – racist eller – for de nationalkonservative - kulturradikal islam-apologet.
Det er Uhrskovs og Jalvings underforståede præmis, at vi lever i en tid, hvor danskerne vildt undervurderer værdien af det nationale og vildt overvurderer værdien af det internationale. En konspiration af kulturradikale samt store virksomheder er ved at overbevise danskerne om, at Danmark slet ikke findes. Ikke meget tyder på, at det skulle forholde sig sådan.
Forløbet med SAS-reklamen viser med al tydelighed, at i hvert fald danskerne så udmærket kender deres egen værd. De finder sig ikke i at blive fortalt, at de ikke er noget særligt. Og det skal de heller ikke. Videoens indledning er forkert og fjollet.
Men det kan stort set alle se – også Danmarks Radio, som Uhrskov nødtvungent må indrømme. Værdien af det nationale står altså i høj kurs. Det er værdien af det internationale, som i disse år er under pres og bliver undervurderet. Protektionisme vinder frem til skade for samhandlen. Globale virksomheder lægges for had af politikere. EU-kommissionen vil lægge særskatter på amerikanske IT-virksomheder, fordi de betaler deres skat i hjemlandet. Dette til trods for, at også danske virksomheder heldigvis betaler hovedparten af deres selskabsskat i Danmark og ikke i de lande, hvor hovedparten af deres omsætning er. Og til trods for, at det kan føre til en handelskrig med USA. Se, det er bekymrende. SAS-videoen, derimod, var blot en forfejlet reklame.
”Det Skandinavien, vi kommer fra, skal vi værdsætte. Ellers mister vi det”, skriver Jalving til sidst i sin blog. Jeg er ganske enig. Men jeg spekulerer på, om Jalving selv gør sig klart, hvad det er for et Skandinavien, vi kommer fra og skal værdsætte og bevare.
Andelsbevægelsen var næppe blevet til, hvis det ikke var for den gryende globalisering af samhandlen med landbrugsprodukter. Grundtvigs Englandsrejser fik stor indflydelse på hans liberale frihedsbegreb, som igen prægede processen, der førte til Danmarks Riges Grundlov. Det danske sprog er unikt, men samtidigt fyldt med låneord fra en række andre sprog.
Det er faktisk meget skandinavisk at krydse grænserne. Vores kultur og vores velstand bygger på den forståelse. De 20 største danske børsnoterede virksomheder har i gennemsnit under 10 procent af deres omsætning i Danmark.
At ingen af de nationalkonservative kritikere formår at anerkende, at anden halvdel af videoen rummer meget sandhed er foruroligende unuanceret. ”At drage ud i verden inspirerer os til at tænke stort, selvom vi er ret små. Fordi hver gang vi krydser grænserne, tilfører vi farver, innovation, fremskridt”, bliver det sagt i videoen, og det er ganske korrekt. Sådan har det altid været med os i Skandinavien. Det er en del af vores identitet. Det skal vi værdsætte og bevare.
Ellers mister vi det.
Er Jalving og Uhrskov uenige i det?
