S-regeringen har nedsat en kommission for det, der med et fint ord kaldes 2. generationsreformer. Som formand for kommissionen har S-regeringen udnævnt professor Nina Smith. S-regeringen definerer 2. generationsreformer som en »ny reformkurs med fokus på, at flere oplever lige muligheder, får en uddannelse og bliver en del af arbejdsfællesskabet«.
Gennem flere år har 2. generationsreformer reelt været reformer, som ingen kender 1) navnet på, 2) indholdet af og 3) virkningen af. De er kendetegnet ved en »god« intention. F.eks. at medarbejdere skal være mindre syge, flere udsatte grupper skal i job mv. Men sjældent er de gode intentioner ledsaget af konkrete forslag.
En enkelt undtagelse er socialdemokraternes konkrete forslag om 110 pct. dagpenge til ufaglærte, der tager en faglært uddannelse. Det øger bare hverken vækst eller beskæftigelse. Finansministeriet vurderer, at det vil reducere beskæftigelsen. Fordi forslaget – trods de gode intentioner – bringer ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.
Forhåbentlig vil den nye kommission komme med nye konkrete forslag til reformer, der kan øge vækst og beskæftigelse markant. Jeg er dog bekymret for, at kommissionsarbejdet bliver en undskyldning for ikke at gennemføre reformer, der batter noget. Sådan har begrebet 2. generationsreform reelt været anvendt indtil videre. En fortsættelse af denne praksis vil være ærgerlig, da S-regeringen via sin økonomiske politik allerede har reduceret beskæftigelsen med 11.000 personer og velstanden med ca. otte mia. kr. Det skyldes bl.a. 24 skattestigninger siden juni sidste år og en Arne-pension, der trækker tusindvis af raske seniorer ud af job. Ifølge de røde partiers forståelsespapir skal der kompenseres for jobtabet via nye reformer.
Nina Smith har meddelt, at potentialet for klassiske reformer (som hun kalder 1. generationsreformer) er tæt på at være udtømt. Det er forkert. Der er nemlig en lang række konkrete reformforslag, som samlet beløber sig til en jobeffekt på ca. 100.000 og en velstandseffekt på ca. 100 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om stop for tilgang til efterlønnen, lavere dagpenge, lavere topskat, øget beskæftigelsesfradrag mv. Beregningerne er foretaget af Finansministeriet, Nina Smiths egen Dagpengekommission mv. Det er rigtig ærgerligt for dansk økonomi, at man i kommissionsarbejdet vil se bort fra den lange liste af klassiske reformer, der med stor sikkerhed kan skabe vækst og beskæftigelse.
I opgavebeskrivelsen for Nina Smiths kommission lægges der bl.a. op til, at man skal styrke produktiviteten. Det er et lyspunkt. Vi havde under Thorning-regeringen en fremragende produktivitetskommission. Fra den ligger der en lang række ikke-gennemførte forslag, man kan trække på: Lavere selskabsskat og aktieskat, lavere SU (og mere SU-lån), åbning for hypermarkeder, deregulering samt større lønspredning i det offentlige for at belønne produktivitet. Og hvis man vil have flere indvandrere i job, kan man indføre indslusningsløn. Hvis det er den type forslag, kommissionen vil fokusere på, er det godt. Det er imidlertid ikke det indtryk, man får fra interviews med Nicolai Wammen og Nina Smith. Men forhåbentlig bliver det anderledes, når kommissionen går i gang med arbejdet.
(Bragt i Berlingske 9. november 2020)
