Efterskolerne er den seneste tid kommet i fokus. Årsagen er en analyse fra Dansk Erhverv, der viser, at der har været en betydelig stigning i andel af eleverne i 10 klasse, der går på efterskole.
Det primære problem med denne udvikling er ifølge Dansk Erhverv, at 10.-klasseeleverne i folkeskolen har dårligere faglige resultater fra 9. klasse og en dårligere social baggrund end 10.-klasseeleverne på efterskolerne. De ”stærke” elever er altså overrepræsenteret på efterskolerne.
Derfor ønsker Dansk Erhverv, at vi tager hul på en debat om, hvordan efterskolerne kan få flere vanskeligt stillede elever, hvorved de angiveligt skulle ”tage et større socialt ansvar”.
Inden man stiller denne type håndfaste krav til efterskolerne, burde man lige have givet sig tid til en anelse mere eftertanke og analytisk dybde i fastlæggelsen af både diagnosen og tilhørende kur.
I forhold til ønsket om, at efterskolerne tager et større socialt ansvar, bør det indledningsvis nævnes, at ud over tilskuddet fra staten modtager efterskolerne også en betydelige egenbetaling fra forældrene, der fastsættes efter forældrenes indkomst. Forældrene med de højeste indkomster betaler mere for at få deres børn på efterskole end forældrene med de laveste indkomster.
Denne model skal sikre, at de fleste forældre har en rimelig økonomisk mulighed for at sende deres børn på efterskole, hvis de vil.
Dansk Erhverv mener, at deres analyse viser, at man bl.a. bør overveje endnu større indkomstdifferentiering.
Der kan dog være en anden god grund til, at elever med svage faglige forudsætninger ikke vil på efterskole.
Gennemsnitligt set er efterskolerne nemlig dårligere end folkeskolerne til at løfte elevernes faglige niveau (eksamenskarakterer) ud over det, som man kan forvente ud fra elevens sociale baggrund.
På ca. 75 pct. af efterskolerne opnår eleverne samlet set laverere karakterer end forventet, hvor det for folkeskolerne kun er tilfældet for ca. 40 pct.
Det kan således være en klog beslutning for fagligt svage elever, at de holder sig væk fra efterskolerne, da de dårligere kan tåle et læringstab end de fagligt stærke elever.
Det er endvidere formentlig også årsagen til, at langt de fleste tager på efterskole i 10. klasse, hvor man gennem de første 10 års skolegang i 0.-9. klasse allerede har fået de grundlæggende traditionelle faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse på plads.
Hvorfor er efterskolerne så populære, når de i gennemsnit leverer dårligere faglige resultater?
Det er, fordi de kan så meget andet godt og vigtigt, der udvikler og modner unge mennesker, hvilket kommer både den enkelte elev og samfundet som helhed til gode.
Efterskolerne har selv påvist, at deres elever har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, når der er taget højde for deres sociale baggrund.
Jeg har selv sammen med en kollega netop på en forskningsworkshop præsenteret et forskningsprojekt, hvor vi ser på, om og i givet fald hvordan forhold i grundskolen kan påvirke den generelle tillid til andre mennesker senere i livet. Her tyder de første
foreløbige resultater på, at efterskoleelever som de eneste skiller sig ud ved at have en højere generel tillid til andre mennesker senere i livet.
Når efterskolerne har mindre fokus på den traditionelle faglighed - der kan måles i eksamenskarakterer - og tilsvarende større fokus på andre dele af elevernes udvikling, kommer de således til at henvende sig til en bestemt type elever.
På den baggrund er efterskolerne blevet kritiseret for at være et reservat for eliten, men hvorfor er det et problem?
Der er ikke evidens for, at mere blandede skoler er med til at øge sammenhængskraften i samfundet (generel tillid), og der er heller ikke evidens for, at der er en betydelig positiv klassekammerateffekt, hvor de fagligt svage elever får løftet deres faglige niveau ved at gå i skole med fagligt stærkere elever.
Uddannelsessektoren har i særlig grad været plaget af reformforslag med et meget tyndt evidensgrundlag. Folkeskolereformen er det bedste eksempel, hvor man lavede en kæmpestor altomfattende reform, der var baseret på, hvad man troede ville have positive effekter. Efterfølgende har man måttet er erkende, at reformen slog fuldkommen fejl.
Tilsvarende er regeringen nu på vej med en reform, der skal afkorte de videregående uddannelser, der præcis som folkeskolereformen primært er baseret på tro fremfor viden. Vi må håbe, at det ikke bliver efterskolernes tur næste gang.
Selvfølgelig skal vi kunne diskutere, om samfundet som helhed får tilstrækkeligt værdi for de skattekroner, som vi bruger på efterskolerne og alle andre uddannelsesinstitutioner, men det bør ske med langt større omtanke.
Udgangspunktet bør naturligvis være at inddrage alt det, vi ved om området. Hvis der er betydelige ”huller”, hvor vi må konstatere, at vi mangler viden - hvilket ofte vil være tilfældet - må vi gå tilsvarende forsigtigt frem, når vi skal lave reformer.
Det kan blive svært, fordi det klør i fingrene på politikere og mange andre for at forslå smart i en fartløsninger, der kan give opmærksomhed og vise handlekraft her og nu, men det er på langt sigt en farlig gambling med samfundets vigtigste dannelsesinstitutioner.
Bragt i Jyllands-Posten d. 17. februar 2023.
