I sit forsvar for afskaffelse af store bededag sidestiller Børsens lederskribent Steen Bocian forhøjelsens af pensionsalderen med afskaffelsen af store bededag.
Det er en skæv sammenligning. Den seneste forhøjelse af pensionsalderen fra 66 til 67 år betyder f.eks., at der er 0 kr. i folkepension, hvis man stopper som 66-årig.
Hvis man derimod stopper som 67-årig (pensionsalderen), får man som enlig pensionist i lejebolig uden pensionsopsparing 15.000 kr. udbetalt efter skat. Det er en kæmpe forskel, og det indebærer, at mange vil udskyde tilbagetrækningen til, at man som 67-årig kan få folkepension.
Ved fjernelsen af en helligdag er der ingen økonomiske incitamenter til at arbejde mere. Der er ingen ændringer i hverken skatter eller indkomstoverførsler. Derfor tåler afskaffelse af en helligdag ingen sammenligning med forhøjelsen af pensionsalderen – det er to helt forskellige verdener.
På kort sigt vil mange imidlertid på det organiserede arbejdsmarked være bundet af deres overenskomst, som kan indebære, at man skal arbejde på store bededag. Her vil der være en signifikant arbejdsudbudseffekt og finansieringsbidrag til staten. Vi har opgjort det til ca. 3 mia. kr. Men man skal huske, at danskernes arbejdstid strukturelt (varigt) er bestemt af løn/skat-pakken, de opnår på deres job. Og dels af deres præferencer for at arbejde versus fritid. Og intet af det ændres, når store bededag afvikles.
Derfor må det formodes, at nogle lønmodtagere finder veje til at nedbringe deres arbejdstid i overensstemmelse med deres præferencer. For eksempel ved at nedbringe overarbejde. Men mere afgørende bliver det, at fagforeningerne på et tidspunkt vil kræve en kompenserende feriedag. Måske har Mette Frederiksen indgået en aftale med fagbevægelsen om, at de accepterer en dag ekstra, uden at incitamenterne forbedres.
Men den aftale vil de facto være væk, når Mette Frederiksen ikke længere er statsminister. For eksempel, hvis der kommer en blå statsminister. Og så vil fagforeninger kræve og få en ekstra feriedag, hvilket betyder, at budgetforbedringen er væk. Der er en tendens til, at arbejdstiden er faldet over tid i takt med den øgede velstand. Det ændrer regeringens tiltag ikke på.
På sigt må det forventes, at den varige effekt er tæt på nul, som også overvismand Carl Johan Dalgaard har argumenteret for.
Bragt i Børsen den 10. januar 2023
