Større befolkningstilvækst - ikke etbarnspolitik

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Befolkningstilvæksten bliver ofte fremstillet som et problem. Tænk bare på klimaforskerne, der foreslog en etbarnspolitik som i det kommunistiske Kina af hensyn til klimaforandringerne. Men problemet med befolkningstilvæksten er snarere, at verdens befolkning snart topper - ikke at vi er for mange mennesker her på jorden.

Ironisk nok var netop klimaforandringer baggrunden for et af de klareste eksempler på, hvor meget antallet af mennesker betyder. For omkring 8000 år siden betød havvandsstigninger, at sletten mellem Australien og Tasmanien blev til nutidens Bassstræde, som isolerede omkring 5000 mennesker på Tasmanien. Som konsekvens gik den teknologiske udvikling ikke blot i stå - den gik baglæns. Det isolerede jægersamfund mistede simpelthen evnen til at lave fiskeredskaber, nåle, spyd osv. Tilbagegangen var så kraftig, at de - ved europæernes ankomst - havde de mindst avancerede redskaber, man har registreret i eksisterende menneskelige samfund. Bl.a. spiste tasmanerne ikke fisk, fordi de ikke længere kunne lave fiskeredskaber, og deres vinterbeklædning bestod af at smøre kroppen ind i sælfedt og skind, de bar over skulderen, fordi de ikke længere kunne lave nåle, som var nødvendige for at lave mere avanceret beklædning.

Historien fra Tasmanien viser, hvor vigtig specialisering er. Ikke bare ift. produktiviteten her og nu, som Adam Smith beskrev, men også ift. at bevare og udvikle de teknologier, menneskeheden har adgang til. Forklaringerne kan være mange. Bl.a. kan en specialist aldrig videregive al sin viden til sin efterfølger. Derfor er der brug for en stor befolkning, som kan kompensere for de videnstab, der opstår ved overlevering fra person til person. Hvor den øvre grænse for gevinsten ved en større befolkning evt. ligger er uvist. Flere mennesker har gennem verdenshistorien været forbundet med større indkomst pr. person. Inden for de seneste 200 år har denne sammenhæng været kraftigere. Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at vi har nået en grænse for, hvor specialiseret og videnstung menneskeheden kan blive. 8 mia. hoveder tænker så at sige bedre end 7 mia.

Har indsigten relevans i en dansk kontekst? Ja. Det er ikke kun antallet af mennesker, der betyder noget, men også hvor tæt de kan kommunikere. 

Teknologien gik baglæns i Tasmanien, fordi de ikke kunne kommunikere med andre mennesker - ikke fordi verdens samlede befolkning faldt. Moderne teknologi gør det muligt at kommunikere med folk i hele verden, men er stadig en dårlig substitut for det fysiske møde. Derfor er produktiviteten generelt større i byerne end på landet. 

Alligevel har et bredt flertal af politikere en målsætning om gennem skatter, subsidier og regulering at holde befolkningen spredt i hele landet. Det er måske værd at overveje, om det er en klog politik, hvis man samtidig ønsker vækst.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent