Store bededag egner sig ikke til en arbejdsudbudsreform

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Jeg er meget skeptisk over for regeringens idé om at fjerne store bededag for at finansiere højere forsvarsudgifter. Regeringen har kommunikeret, at de forventer en stigning i beskæftigelsen på 8.500 som følge af forslaget.

Effekten på beskæftigelsen er skrøbelig og dermed er finansieringselementet også skrøbeligt. Vores beregninger viser, at budgetforbedringen ved fjernelse af store bededag lander på cirka tre milliarder kroner på kort sigt under nogle vigtige forudsætninger:

Mette Frederiksen skal blandt andet aftale med fagforeningerne, at de ikke som kompensation kræver en ekstra feriedag frem mod 2030. For så øges arbejdsudbuddet ikke.

Skal opgive årtiers kamp

Det vil sige, at Mette Frederiksen skal lave en aftale med fagforeningerne om, at de skal opgive årtiers kamp for mere fritid og i stedet acceptere at øge arbejdstiden.

Mette Frederiksen kan muligvis have et sådan jerngreb om fagforeningerne. Men den dag hun ikke længere er statsminister - for eksempel fordi der kommer en borgerlig statsminister - så tvivler jeg ikke på, at fagforeningerne vil forlange en ekstra feriedag som kompensation af bortfaldet af store bededag. Så på længere sigt forventer jeg ikke en nævneværdig stigning i beskæftigelsen som følge af afskaffelse af store bededag.

Mit syn er, at lønmodtagerne indretter deres arbejdstid efter lønnen efter skat. I årtier er antallet af feriedage vokset i Danmark, fordi vi bliver rigere og derfor efterspørges mere fritid. Den tendens kan jeg ikke se vendes med forslaget.

Risikoen er, at politikerne bruger den kortsigtede budgetforbedring, som om den er varig. For eksempel ved at øge de offentlige udgifter. Hvis der kommer en ekstra feriedag, så er finansieringen væk, men det er de højere udgifter ikke.

Se på dagpenge og pensionsalder

Hvis man vil øge arbejdsudbuddet, vil jeg anbefale traditionelle reformer, hvor effekterne er mere sikre. Og der er et stort konkret potentiale. Finansministeriet har opgjort, at der er konkrete reformer, der kan øge arbejdsudbuddet med 130.000 personer. Det drejer sig blandt andet om lavere dagpenge og højere pensionsalder.

Jeg undrer mig desuden over, at Mette Frederiksen siger, at det er nødvendigt at fjerne store bededag for at finansiere højere udgifter til forsvar mv. Ifølge Finansministeriets seneste fremskrivning er der efter demografisk træk og forsvarsaftale et frit råderum på 12,5 milliarder kroner frem mod 2030. For de penge kan hun sagtens finansiere fremrykning af forsvarsudgifterne på fire og en halv milliard kroner og gennemføre andre ting.

Bragt i Berlingske den 7. januar 2023.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør