Top-topskatten vil svække dansk erhvervsliv og gøre danskerne fattigere

Type: Debat

Danske virksomheder kommer til at stå svagere i den internationale konkurrence om at tiltrække de bedste ledere.

Regeringen har planer om at indføre en ekstraskat på indkomster over 2,5 millioner kroner, den såkaldte »top-topskat«.

Det er uklogt. Skatten vil ramme os alle sammen indirekte, fordi den vil svække erhvervslivet og gøre Danmark og danskerne fattigere.

Top-topskatten rammer personer, som er så værdifulde for danske virksomheder, at de er villige til at betale mere end 2,5 millioner kroner om året for deres viden og erfaring. Det kan for eksempel være særlige evner til at lede virksomheder i en bestemt sektor til succes.

Danske virksomheder er i konkurrence med andre virksomheder fra hele verden. Hvis de skal kunne klare sig i konkurrencen, skal deres ledelse være i verdensklasse. De skal både kunne tiltrække de bedste ledere fra andre lande og fastholde de bedste danske ledere. Der hersker en hård konkurrence om topledere, som i meget høj grad er internationalt mobile. Derfor skal lønnen omtrent svare til, hvad topchefer kan få andre steder i verden - efter skat.

Top-topskatten vil indebære, at udgiften til topledelse før skat stiger for virksomhederne, hvis de skal fastholde en internationalt konkurrencedygtig løn til topledere efter skat. Top-topskatten er altså en skat på god ledelse, som indebærer, at danske virksomheder står svagere i den internationale konkurrence om at tiltrække de bedste ledere.

Hver gang top-topskatten fører til, at en dansk virksomhed mister en topleder til udlandet, eller taber i konkurrencen om at tiltrække udenlandsk talent til Danmark, svækkes dansk økonomi en lille smule. Fordi virksomheder er hierarkisk opbygget, har toplederes beslutninger betydning hele vejen ned igennem organisationen.

Gode beslutninger indebærer, at medarbejderne fremstiller bedre varer, der kan sælges til en højere pris, eller at de kan producere varerne på mere effektive måder. De bliver altså mere produktive, jo dygtigere topledelsen er.

Forskningslitteraturen underbygger, at der er en sådan »CEO-effect«, og at den endda ser ud til at være blevet vigtigere de seneste årtier (hvilket kan bidrage til at forklare de stigende direktørlønninger). Som Lundbecks bestyrelsesformand Lars Rasmussen har udtrykt det: »Der er kun én ting, der er dyrere end en god ledelse, det er en dårlig ledelse.«

Lad mig illustrere det med et tænkt regneeksempel: Lundbeck mistede i 2017 Kåre Schulz til den israelske medicinalvirksomhed Teva, og hyrede i stedet amerikanske Deborah Dunsire. Hun fik i 2022 en løn på 31 millioner kroner. Hvis hver enkelt af Lundbecks 5.300 medarbejdere i 2022 kunne øge den værdi, de hver især skaber i virksomheden med 500 kroner om måneden som følge af Deborah Dunsires ledelsesbeslutninger, vil hun være sin løn værd.

Hvis medarbejdernes produktivitet stiger med 500 kroner om måneden som følge af gode ledelsesbeslutninger, vil deres løn stige tilsvarende. Lønnen følger produktiviteten: 500 kroner ekstra om måneden til alle i Lundbeck takket være Deborah Dunsire. Og fordi der er konkurrence om medarbejderne, vil andre virksomheder blive nødt til at følge trop eller miste medarbejdere til Lundbeck og andre højproduktive virksomheder med god ledelse.

Pointen er naturligvis ikke, at topchefen kan tage æren for medarbejdernes indsats. Chefen er afhængig af dygtige medarbejdere, men i en hierarkisk organisation er medarbejderne også afhængige af gode chefer for at kunne levere resultater. Jo bedre ledelsen er, jo bedre resultater kan medarbejderne levere.

Top-topskatten er en ekstra skat på god ledelse. Og ligesom CO2-skat fører til mindre udledning af CO2, vil top-topskatten føre til mindre god ledelse. Det vil reducere produktiviteten og dermed lønniveauet for alle og sænke Danmarks velstand.

Den såkaldte forskerordning indebærer, at udlændinge, der får et vellønnet job i Danmark, de første syv år kan slippe med en særlig lav skat på kun 33 procent. Ordningen formilder dermed de negative konsekvenser af top-topskatten ved at gøre det nemmere at tiltrække talenter til Danmark for en kortere årrække. Men mange vil forlade landet igen efter syv år, hvor flere ellers ville blive og slå rod i Danmark. Det er ikke i Danmarks interesse at skræmme højproduktive udlændinge væk på den måde.

Det er potentielle investorer, business angels og iværksættere, vi dermed mister. Forskerordningen gør intet for at holde på danske talenter, som lokkes til udlandet af de langt bedre vilkår efter skat, som de fleste lande kan tilbyde. Forskerordningen er en erkendelse af, at høj skat svækker Danmark i konkurrencen om talent, men leverer ikke en fornuftig løsning på problemet, og top-topskatten gør problemet værre.

Bragt i Berlingske d. 22. februar 2023.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk