Ruslands invasion af Ukraine er først og fremmest en katastrofe for den ukrainske befolkning og verdensfreden. Men den rammer også danskernes levestandard. Finansministeriet har, som følge af Ruslands invasion, opjusteret sit skøn for inflationen i 2022 fra 2,2 til 4,5 procent i deres centrale inflationsscenario. Begrundelsen fra Finansministeriet er, at Putins invasion sender blandt andet energipriser yderligere i vejret, og det skubber den samlede inflation op.
Vores beregninger viser, at et inflationshop på godt to procent point koster en enlig folkepensionist 4.000 kroner årligt. Samme nedgang vil en dagpengemodtager og en førtidspensionist opleve. En arbejderfamilie taber 12.000 kroner, mens en funktionærfamilie taber 17.000 kroner. Tallene er beregnet som et gennemsnit. Familier afhængige af gasopvarmning vil blive hårdere ramt.
S-regeringens svar på de stigende priser er en varmecheck på 6.000 kroner. Checken udbetales automatisk til husstande med årlig indkomst under 650.000 kroner, der er ramt af høje prisstigninger på gas. Grundlaget for checken er indkomsten i 2020 – for to år siden. Der er i praksis meget tilfældighed over udbetalingen af varmechecken. Følg med her:
Indkomstafhængigheden af varmechecken kan for eksempel komme til at ramme danskere, der valgte at få udbetalt deres indefrosne feriepenge i 2020 på regeringens opfordring. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge vil for mange danskere skubbe indkomsten over 650.000 kroner. Dermed bliver man ramt af at have fulgt regeringens opfordring til at få udbetalt feriepengene.
Desuden vil et par, der i 2020 havde en husstandsindkomst på 651.000 kroner, men siden er blevet arbejdsløse og i år kun har 300.000 kroner i indkomst, være udelukket fra varmechecken på trods af, at de har lav indkomst.
Endvidere vil en person, som i 2020 akkurat lå under indkomstgrænsen (for eksempel 649.500 kroner), og som tog en ekstra vagt på sit arbejde til 1.000 kroner, miste varmechecken. Det kan give en samlet marginalskat på over 600 procent. Pointen er, at personen tjente 1.000 kroner ekstra, hvormed han lige akkurat krydsede indkomstgrænsen, og det udløser, at han mister 6.000 kroner i varmecheck. Ergo en marginalskat på 600 procent
Min anbefaling er, at der ikke bør indføres varmechecks. Varmechecken er indkomstafhængig, og dermed virker den som en forhøjelse af marginalskatten på arbejde. Dermed bidrager varmechecken til at gøre skattelabyrinten endnu mere kompliceret.
Det danske skattesystem er allerede så kompliceret, at kun ganske få danskere kan beregne deres skat. Med varmechecken bliver det endnu mere kompliceret og alt for meget Georg Gearløs.
Desuden betyder hastværket en risiko for lovsjusk med mange utilsigtede konsekvenser, jf. ovenstående eksempler. Helt overordnet prøver man via varmechecken at føre kompliceret millimeterdemokrati, men i praksis er tildelingen af checken tilfældig, og det er langt fra altid, at lavindkomstfamilier får checken.
Derudover er det økonomisk uansvarligt, når S-regeringen ufinansieret uddeler varmecheck. Vi har den højeste vækst i Danmark siden 1994, ledigheden er ekstrem lav, og der er mangel på arbejdskraft. Og alligevel smider regeringen »mere benzin på bålet« via milliarddyre varmechecks.
Varmechecken vil berøre 420.000 husstande, men der er over 2,5 million husstande i Danmark, der alle rammes af stigende priser. Hvis man vil give familierne et større rådighedsbeløb, kunne man i stedet sænke bundskatten varigt med et procentpoint finansieret via lavere offentligt forbrug. Det vil give et løft i familiebudgettet for ALLE danskere, fordi alle betaler bundskat. Det vil rundt regnet kompensere for halvdelen af de fleste familietypers nedgang i husholdningsbudgettet som følge af inflationshoppet efter Putins invasion.
Forslaget vil modsat varmepakken øge beskæftigelsen med cirka 3.000 personer varigt. Forslaget indebærer et provenutab på ni milliarder kroner. Det bør finansieres med 15.000 færre offentligt ansatte. Antallet af offentligt ansatte er vokset med 32.000 under corona.
Bragt i Berlingske d. 2. april 2022.
