Velfærdsstat på autopilot

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Debatindlæg udgivet i Berlingske d. 20/04/2019

Hvorfor har VLAK og DF ikke anvendt de mange milliarder i et forlig, hvor VLAK bl.a. får sænket skatter og afgifter, og DF får gennemført sine prioriteringer?

Folketingsvalget er tæt på og Finansministeriet har opjusteret det såkaldte »råderum« til 24,5 mia. kr. frem til 2025. Politikerne har imidlertid lagt beslag på tre af milliarderne i forbindelse med bl.a. forsvarsforliget. Tilbage er der 21,5 mia. kr. Penge, som politikerne frit kan disponere over. Dvs. at de kan sænke skatter for 21,5 mia. kr. eller øge de offentlige udgifter UDEN, at de skal finde besparelser. Råderummet bliver omdrejningspunktet for den nye regerings politik, der kan tiltræde om senest to måneder.

De sunde offentlige finanser skyldes i høj grad de reformer, som Fogh og Løkke gennemførte i årene 2002-11. Et eksempel på reformerne er forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 65,5 år i år. Jeg undrer mig over, at VLAK og DF ikke har anvendt råderummet i et forlig, hvor VLAK bl.a. får sænket skatter og afgifter, og DF får gennemført sine prioriteringer. Vinder S valget overlades råderummet til Mette Frederiksen (selvom hun har været imod de reformer, der har skabt råderummet).

Store dele af venstrefløjen og KL betragter ikke råderummet til »fri disposition«. De betragter dem som »pligtmilliarder«, der automatisk skal tilgå OECDs næststørste offentlige sektor. Dvs. pengene skal gå til det demografiske træk, der måler, hvor meget det offentlige forbrug mekanisk skal vokse med, når der bliver flere ældre, børn mv. (så udgiften pr. bruger er konstant). Finansministeriet opgør det demografiske træk til en udgiftsvækst til 0,65 pct. årligt eller 20,5 mia.kr. frem til 2025. For de 21,5 mia. kr. der er i frit råderum, kan man altså holde udgiften pr. bruger i det offentlige konstant. Denne tilgang (»automatpiloten«) til råderummet er meget udbredt på den politiske venstrefløj og blandt mange økonomer.

»Betragtningen er selvfølgelig politisk legitim. Men den er også lammende for den økonomiske og politiske debat, ligesom den er uambitiøs. «

Betragtningen er selvfølgelig politisk legitim. Men den er også lammende for den økonomiske og politiske debat, ligesom den er uambitiøs. Og den overser helt, at der er rige muligheder for at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Altså få mere service for de samme penge. I den private sektor vokser produktiviteten år efter år. Og man må også forvente, at det sker i det offentlige. Ud fra Danmarks Statistiks opgørelser er produktiviteten i det offentlige steget med ca. en halv pct. om året i snit i perioden 2008-2017. Lægger man til grund, at dette også vil ske frem til 2025, kan man nøjes med at øge det offentlige forbrug med 0,2 pct. årligt målt i udgifter (seks mia. kr. i 2025), hvis man ønsker at fastholde den offentlige service-standard.

Det er ikke min anbefaling at anvende råderummet på øget offentligt forbrug. I stedet bør det øremærkes lavere skat. Det giver danskerne mere frihed over egne penge, og det vil øge væksten. Anvender man hele råderummet på lavere skat, kan man på en og samme tid få en flad skat på 40 pct., en aktieskat på 30 pct. som i Sverige (42 pct. i dag), nedsættelse af registreringsafgiften til 60 pct. (op til 150 pct. i dag) samt en reduktion af selskabsskatten fra 22 til 20 pct.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør