Der er alt for meget bureaukrati i det offentlige. Alene i staten er antallet af ledere og administratorer siden 2011 steget med ca. 15.000, mens antallet af ‘varme hænder’, der er mere direkte beskæftiget med velfærdsstatens kerneopgaver, er omtrent uændret. Regeringens løfte om 1.000 ekstra sygeplejersker på sygehusene kunne den ikke indfri. Til gengæld er der siden 2021 kommet 757 flere administrative medarbejdere på sygehusene.
Alle organisationer skal ledes og administreres. Flere administratorer kan være en god ting, hvis de hjælper læger og sygeplejersker med at få mere tid til kerneopgaven og løse den bedre.
Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet, for selvom der er kommet flere administratorer, bruger også lægerne mere tid på administration. Den andel af arbejdstiden, som overlæger bruger på patientrelateret arbejde, er ifølge en opgørelse fra overlægeforeningen faldet fra 64 procent i 2011 til 55 procent i 2020.
Hvis man de kommende ni år kunne genvinde de seneste ni års tab i patientrelateret tid per læge, ville det svare til 3.270 flere læger på de offentlige sygehuse - oveni de ca. 20.000, der er ansat i dag.
Regneeksemplet illustrerer, at bedre velfærd mere realistisk kan opnås via bedre organisering end via flere penge. Der er kun få undtagelser fra den regel.
Det er for eksempel realistisk at forestille sig, at lægernes patientrelaterede tid kan føres tilbage til niveauet i 2011. Det er langt mindre realistisk at forestille sig, at der kan rekrutteres og uddannes 3.270 ekstra læger samt findes 3-4 milliarder kroner i øgede offentlige udgifter til at finansiere dem. I det omfang ekstra læger kunne skaffes, ville det være som at bære vand i en hullet spand: I et overbureaukratiseret system medfører ekstra ressourcer endnu mere bureaukrati.
Det er ikke kun læger, der beskæftiger sig stadig mindre med kerneopgaven. Ifølge en analyse fra Bureau 2000 for fagforeningen FOA er andelen af pædagogernes tid brugt sammen med børnene faldet fra 65 procent i 1990 til 56 procent i 2000 og 51 procent i dag. En tilbagevenden til tidsanvendelsen i år 2000 svarer til en forøgelse i normeringen med ca. 5.000 pædagoger.
I valgkampen tales der meget om ‘det demografiske træk’ fra blandt andet aldringen af befolkningen, som angiveligt kræver flere medarbejdere i velfærdsstaten. Men hvor skal de komme fra? Mette Frederiksen kunne ikke finde 1.000 sygeplejersker. Her kommer jeg med 3.270 læger og 5.000 pædagoger. Vejen til håndtering af det demografiske træk er at få styr på det ‘bureaukratiske træk’, som suger ressourcer ud af kernevelfærden.
Politikerne kommer ikke pludselig til - efter årtiers bureaukratisering - at gå i gang med afbureaukratisering. Bureaukratiet er kommet, fordi politikerne har en tilskyndelse til at skabe det. Jo flere love og regler politikerne indfører, jo mere handlekraftige virker de. Vi vælgere stemmer altid på de mest reguleringsliderlige politikere. Og i sidste ende lever politikere af at skaffe sig vælgere.
Den eneste farbare vej mod afbureaukratisering er at afpolitisere velfærdsstaten: Mindske politikernes magt og indflydelse på driften af sygehuse, skoler, plejehjem og så videre. Det kan ske ved at gøre institutionerne selvejende og gerne helt private samt give borgerne øget frit valg. Frie grundskoler bliver i langt mindre grad end folkeskoler udsat for politisk fjernstyring fra kommunalbestyrelsen, skoleforvaltningen, undervisningsministeriet, regeringen og Christiansborg. Hvis man som skolelærer er træt af styring og regler fra politikere og bureaukrater uden kendskab til de lokale forhold på ens egen skole, er løsningen at søge ansættelse på en fri grundskole, som ledes af den lokale forældrebestyrelse i samarbejde med skolelederen. En ny analyse viser da også, at mange af de bedste lærere søger ansættelse netop på frie grundskoler. Selvom lønnen faktisk er lidt mindre dér, er friheden til gengæld større.
Øget frit valg er et alternativ til bureaukrati. Hvis borgerne kan skifte en leverandør, man ikke er så tilfreds med ud med en anden, er der mindre behov for regler og kontrol. Borgeren bliver selv kontrollant, og velfærdsinstitutionerne får en stærkere tilskyndelse til at levere, hvad borgerne vil have.
Mange bryder sig af ideologiske grunde ikke om min løsning, men der er ikke andet at gøre. Det nuværende system er indrettet til at avle bureaukrati. Hvis man ikke vil lave det om, får man endnu mere bureaukrati og en gradvis tilsanding af velfærdsstaten. Den er allerede godt i gang.
Bragt i Berlingske d. 19. oktober 2022.
