Den storstilede omstilling til vind- og solenergi i Danmark og resten af Europa udfordrer elforsyningssikkerheden. Hvis vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner, kan der ikke produceres tilstrækkeligt med strøm til at dække den normale efterspørgsel. Det kan i princippet imødegås ved at bevare elproduktionsanlæg, der kører på andre brændsler som backup kapacitet, ved at lagre el fra sol og vind fra perioder med rigelig produktion samt ved at skære ned for forbruget i flaskehalsperioder.
Som de i øvrigt ganske foreløbige beregninger i Klimarådets rapport klart indikerer, bliver det dyrere, hvis den tredje mulighed - opbremsninger i forbruget - vælges fra. Som afbrækkene i energiforsyningen i 2022 viste, medfører knaphedsproblemerne store udsving i elpriserne og priserne på brændsler til el. Forholdene sidste år var ekstreme, men vi kommer til at vænne os til større udsving i priser og forsyning. Og også til længere perioder med strømsvigt.
El-lager er en dårlig løsning
Klimarådet anfører, at staten kan dæmpe problemet ved at indføre nationale elkapaciteter, der kan aktiveres ved knaphed på el, hvis EU’s regler bliver bøjet eller ændret. Det er imidlertid en dårlig løsning.
EU’s indre marked for elektricitet er baseret på en energy-only markedsmodel, som betyder, at der kun handles med energi på markedet. Modellen er en teknologineutral og omkostningseffektiv løsning til at sikre elforsyningen. Nationale kapacitetsmekanismer vil være dyrere og gøre det fælles marked mindre fleksibelt end et energy-only elmarked.
Der er i hvert fald tre kriterier, der skal være opfyldt for, at en medlemsstat kan få godkendelse til at gribe ind i elmarkedet med en kapacitetsmekanisme:
- Først og fremmest skal man kunne dokumentere, at elforsyningssikkerheden i fremtiden ikke lever op til den nationale målsætning. Metoden der er anvendt i Klimarådets rapport kan ikke anvendes til dokumentation, og Klimarådet vurderer selv, at det ikke er sikkert, at Danmark kan fremlægge dokumentation, der berettiger en kapacitetsmekanisme.
- Dertil kommer, at medlemsstaten skal have forsøgt at løse elforsyningsudfordringer med mindre indgribende tiltag end en kapacitetsmekanisme.
- Et tredje krav er, at en kapacitetsmekanisme ikke må være et permanent indgreb.
Derfor synes det også mærkværdigt, at Klimarådet anbefaler en kapacitetsmekanisme til at sikre elforsyningen i fremtiden.
Vi har brug for mere handel
Derimod er der grund til at gøre det europæiske elmarked mere robust. Det er blevet svækket af, at medlemslandene hver især har truffet politiske beslutninger, som forsøger at skubbe byrderne med at sikre en stabil elforsyning over på hinanden. Det er blandt andet mærkbart, at Tyskland har afviklet kernekraften og forceret udbygningen med vedvarende energi. Hertil kommer - som påpeget af Klimarådet - at EU har indført et elprisloft, der undergraver incitamentet til investeringer i ny markedskapacitet, der kan levere strøm ved alvorlig mangel.
Klimarådet har ret i, at prisloftet hæmmer et energy-only marked. Hvis elforsyningen skal løses på en omkostningseffektiv facon, er det nødvendigt, at priserne kan svinge, også under knaphed, selvom det kan føre til meget høje flaskehalspriser.
Hvis priserne kan variere frit, skabes der incitament til investeringer i kapacitet, der kan dække elforsyningen, i det omfang forbrugerne er villige til at betale for det. Derfor bør anbefalingen være, at Danmark arbejder på at fjerne prisloftet, i stedet for at anbefale at staten skal løse noget, som markedet kan håndtere billigere.
Faktisk kan alle de tre løsninger, som Klimarådet anbefaler klares af markedet, hvis prissignalerne får lov at virke. Det gælder både kapacitetsmekanismer, ellagring og fleksibelt forbrug
EU’s ambitioner om et omkostningseffektivt indre marked for elektricitet afhænger af, at EU træder i karakter og sætter ind overfor medlemsstater, der politisk hæmmer det samlede elnet i EU. Hvis alle medlemsstater reelt har planer om at importere sig ud af sine forsyningsproblemer, hænger elmarkedet ikke sammen.
Klimarådet afviser, at atomkraft skal være en del af fremtidens elproduktion i Danmark. Det sker på grundlag af, at atomkraft ikke forventes at være konkurrencedygtig med sol og vind samt at lang etableringstid forventes. Men det bør dybest set ikke være en politisk opgave at vurdere økonomien i det rette teknologimiks, heller ikke på energiområdet. Det bør være op til investorer, som selv hænger på risikoen. Hver eneste gang, der lægges politiske begrænsninger på energisystemet, øges risikoen for højere omkostninger og mindre robusthed. Det er muligt, at investorerne vil se på atomkraften på samme måde som Klimarådet, men det bør være deres afgørelse.
Derimod er der ingen tvivl om, at afviklingen af kernekraft i bl.a. Tyskland har svækket Europas muligheder for at producere grøn strøm. I stedet bliver vi yderligere afhængige af kilder, der leverer som vinden blæser.
Bragt i Klimamonitor den 2. juni 2023
