Vil Regelstaten få vokseværk under S-regeringen?

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

 Under Lars Løkke Rasmussens (V) seneste periode som statsminister blev der indført flere regler, som fyldte meget i medierne. Burkaforbuddet og forbud mod dobbelt uddannelse skabte - med rette - stor debat. Selv efter Løkke officielt er trådt tilbage, har der været debat om nye regler, bl.a. forbuddet mod at pleje pindsvin, som trådte i kraft 1. juli, kun fire dage efter Løkke havde overladt nøglerne til Statsministeriet til Mette Frederiksen (S). 

Samlet set har regelvæksten de sidste fire år dog været begrænset sammenlignet med tidligere statsministre, der øgede regelmængden fire-otte gange hurtigere end Løkke II. 

Udviklingen i Regelstatens omfang er vigtig for danskerne, fordi international forskning dokumenterer, at øget regulering hæmmer den økonomiske vækst.

Det kan nogle af regeringens støttepartier måske leve med, men forskningen viser også, at regulering ofte rammer samfundets svageste hårdest. Både fordi økonomisk vækst særligt kommer de svageste til gavn - de rigeste har altid haft rindende vand i huset, før i tiden var det bare tjenestefolk, der rendte med vandet, og ikke vandhanen - men også fordi regler gør det sværere for de svageste at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og få læring og træning i jobbet. Derfor rammes de hårdt, når staten indfører uddannelseskrav, godkendelsesordninger m.v.

De røde partiers forståelsespapir lægger både op til afbureaukratisering og flere nye regler. Ingen regering er i nyere tid lykkedes med at reducere regelmængden i Danmark. 

Man kan derfor frygte, at den nye regering - med en fast fod på speederen og en slap fod på bremsen - atter vil sætte skub i regelmøllen. Men der findes faktisk redskaber, der kan hjælpe Mette Frederiksen med både at opnå målet om afbureaukratisering og de forskellige mål, der kræver ny lovgivning. 

I bl.a. Canada, USA og England har man indført regellofter i form af "en ind, en ud". Et regelloft sikrer, at politikere og administrationen fastholder fokus på begge opgaver, så den bureaukratisk set nemmeste - at indføre nye regler - ikke får overtaget.

Et regelloft er politisk besværligt, fordi det gør det sværere at indføre nye regler. Politikerne skal så at sige ud at finde finansiering, før de kan forbyde A og påbyde B. Men det er netop hele idéen med et regelloft, at det skal få dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de fremsætter nye lovforslag. Præcis ligesom politikerne skal forholde sig til finansieringen, før de fremsætter nye forslag om at bruge penge.

De sidste ti år er der hvert år i gennemsnit blevet udstedt ca. 2000 nye statslige love, bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser m.v. - næsten fire nye regler om dagen året rundt. Forestil dig, at din chef styrede dig eller din organisation på den måde. 

Danmark tager næppe skade af, at hastigheden i lovmøllen bliver reduceret lidt. Det kan et regelloft være med til at sikre.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent